FDJs Sebastien Reichenbach beskyldte efter Tre Valli Varesine Team Skys Gianni Moscon for bevidst at have væltet ham. De beskyldninger afviser Moscon nu.
Annonce
Kort efter at schweiziske Sebastien Reichenbach havde forladt det italienske endagsløb Tre Valli Varesine med en brækket albue, annoncerede FDJ på Twitter, at Team Skys Gianni Moscon havde forårsaget styrtet ved farlig kørsel.
Reichenbach har efterfølgende udtalt, at han har meldt Moscon til politiet, da han mener, at der var tale om en bevidst handling fra italienerens side. Ifølge Reichenbach så flere andre ryttere episoden, og de skulle være klar til at vidne på hans vegne. Episoden sker efter, at Reichenbach tidligere på sæsonen var ude med riven efter Moscon på Twitter, efter at italieneren var kommet med en racistisk bemærkning mod Reichenbachs holdkammerat Kevin Reza.
Gianni Moscon udtalte efter Tre Valli Varesine til den italienske avis til La Gazzetta dello Sport, at han ikke var skyld i Reichenbachs styrt, og at han desuden aldrig har talt med Sebastien Reichenbach.
”Det passer ikke. Det har intet med mig at gøre. Vi var på en ujævn del af vejen, og Reichenbachs hænder slap hans styr. Jeg har aldrig i mit liv talt med ham,” sagde Moscon til La Gazzetta dello Sport.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce