Mørkøv skal køre med Terpstra til Nytårsstævnet i Ballerup
06. december 2017 16:49 af Nikolaj Corfitz Jensen Foto: Feltet.dk / Henriette Brandt

Michael Mørkøv og Niki Terpstra bliver et af parrene, når der den 29. december køres parløb i Ballerup Super Arena.

For nogle dage siden blev det offentliggjort, at Niki Terpstra kommer til Danmark for at køre DBCs Nytårsstævne, og i den forbindelse var mange, der spekulerede i, at den tidligere Paris-Roubaix-vinder ville få sin kommende holdkammerat Michael Mørkøv som makker. Den spekulation bekræftes nu i en pressemeddelelse fra DBC.

 

Dermed kan det danske publikum glæde sig til at følge et par i verdensklasse, når det traditionsrige Nytårsstævne den 29. december afvikles i Ballerup Super Arena. Her skal parrene tilbagelægge 100 kilometer på de skrå brædder.

 

”Mørkøv/Terpstra er et superpar. Men jeg er ikke i tvivl om, at de vil blive udfordret. For der kommer virkelig mange stærke ryttere i år,” fastslår DBS eventansvarlige, Jimmi Madsen.

 

Også Michael Mørkøv selv er godt tilfreds med sin kommende makker.

 

”Niki Terpstra er en perfekt makker til mig til DBCs Nytårsstævne. Han er, ud over at være min kommende holdkammerat, super rutineret, og så kan han helt sikkert stå distancen over de 100 km. Jeg glæder mig virkelig til det traditionsrige stævne, og håber, at der kommer rigtig mange tilskuere i Ballerup Super Arena,” forklarer han.

 

Udover det 100 kilometer lange parløb, afvikles der i Ballerup Super Arena også scratch for U23-ryttere med UCI-point på spil den 29. december. 

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

TIRSDAG

MANDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk