Den danske U23-verdensmester skal fra næste sæson køre på det amerikanske hold Axeon Hagens Berman.
Annonce
Da det kom frem, at det danske kontinentalhold Giant-Castelli med stor sandsynlighed måtte dreje nøglen om, afslørede den nykårede U23-verdensmester i enkeltstart, Mikkel Bjerg, at han allerede havde skrevet under med et andet hold. Nu har det amerikanske kontinentalhold Axeon Hagens Berman offentliggjort, at de er holdet, hvor Bjerg fortsætter karrieren.
”Mikkel vandt en imponerende sejr ved U23-VM i enkeltstart. Jeg er spændt på at have en verdensmester på vores hold og på at hjælpe ham med at udvikle sig yderligere,” sagde Axel Merckx, som er holdejer og sportsdirektør på holdet.
Den 18-årige dansker har haft en sand jubelsæson, hvor han foruden verdensmesterskabet og blev nummer to ved U23-EM i enkeltart, samt nummer tre ved DM for eliten. Senest blev han nummer to i det franske endagsløb Chrono des Nations. Bjerg selv ser frem til at skulle køre på det amerikanske hold, som er kendt for dets talentarbejde. Tidligere ryttere på holdet inkludere: Jasper Stuyven, Taylor Phinney, George Bennett og Alex Dowsett.
”At skifte til Hagens Berman Axeon betyder alt for mig. Jeg synes, at det er den perfekte vej at gå for at udvikle mig som cykelrytter. Det er et stort skridt i den rigtige retning med henblik på mit mål om at nå WorldTouren i de kommende år,” sagde Bjerg.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce