Mikkel Bjerg om timerekord: Ikke det sværeste
06. oktober 2017 14:58 af Christian BergFoto: Sirotti

Den danske enkeltstartsspecialist regner med at overgå Ole Ritter med flere kilometer.

I denne weekend bliver der afhold DM i banecykling på Odense Cyklebane, men ved siden af de nationale mesterskaber bliver der også afviklet en anden begivenhed. I morgen vil Mikkel Bjerg, der blev suveræn U23-verdensmester i enkeltstart, nemlig forsøge at sætte ny dansk timerekord.

 

Den 18-årige dansker skal forsøge at køre mere end 48,879 kilometer på de 60 minutter, da det er det, som Ole Ritters rekord helt tilbage fra 1969 lyder på. Selv mener Bjerg, at det ikke er nogen reel udfordring, og han regner med at slå den markant.

 

”Det er jo bare den danske timerekord, så det er jo ikke det sværeste. Det er ikke noget problem at slå den, men det kan selvfølgelig være, at jeg har en punktering undervejs. Jeg er ret sikker på, at jeg slår den, også fordi jeg har nogle fordele i forhold til Ole Ritter,” siger Mikkel Bjerg i en pressemeddelelse.

 

”52 kilometer er en milepæl for mig. Det er den barriere, som man snakker om, så det er spændende at se, om jeg kan bryde den. Det bliver specielt at køre en time, for det har jeg aldrig gjort før. Det er ukendt land for mig.”

 

Selvom de 52 kilometer er langt over den danske timerekord, er der stadig lang vej til verdensrekorden. Bradley Wiggins kørte 54,526 kilometer i 2015, hvilket er det klart længste, der nogensinde er blevet præsteret. Mikkel Bjerg håber dog på, at det bliver ham, der en dag kan slå den.

 

”Det bliver sjovt at se, hvor jeg ligger mig i det internationale felt. Man bliver bedre, jo flere gange man prøver det, så næste år vil jeg prøve at slå den internationale rekord. Det vil være rigtig stort for mig at tage den en dag,” afslutter Mikkel Bjerg.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

SØNDAG

LØRDAG

FREDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk