Den belgiske klassikerweekend åbnede med en dansk overraskelse, da Michael Valgren kørte fra alle favoritterne og tog sejren i Omloop Het Nieuwsblad. Det er naturligvis noget, som falder i god jord hos Valgrens danske sportsdirektør, Lars Michaelsen.
Annonce
Astana-mandskabet gik ind til den afgørende del af løbets fase efter Kapelmuur med hele tre ryttere i den 13-mand store frontgruppe med Oscar Gatto og Alex Lutsenko foruden Valgren. Herefter begyndte et taktisk udspil fra mandskabet, som senere skulle give danskeren sejren.
Når holdets danske sportsdirektør skal evaluere dagen, er han naturligvis tilfreds med holdets dispositioner på dagen.
”Vores strategi virkede helt som den skulle, da vi beskyttede vores fire potentielle kort at spille i finalen igennem hele dagen. Da vi nåede til Kapelmuur var næsten alle fire tilbage i frontgruppen. Det var ét stort holdarbejde i dag med godt arbejde fra alle ryttere, men også fra personalet, som gjorde det godt bag kulisserne,” siger Michaelsen til holdets hjemmeside.
Dog er der naturligvis også rosende ord til overs for Valgren, som, Michaelsen naturligvis mener, har fortjent dagens store sejr. Sejren er den første til Valgren i år, som dermed har lagt stærkt an fra start i 2018.
”Alle bidrog og så viste det sig, at Michael havde benene til at afslutte arbejdet. Han fortjener det virkelig,” slutter Michaelsen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce