Den tidligere hollandske rytter, Michael Boogerd, har netop overstået sin dopingkarantæne og kan nu vende tilbage til cykelsporten. Det gør han fra første dag som fri mand, hvor det hollandske mandskab Roompot har meddelt, at Boogerd er tilknyttet holdet.
Annonce
Boogerd måtte forlade selvsammen mandskab tilbage i slutningen af 2015, hvor han blev idømt en to-årig karantæne som konsekvens af, at han indrømmede et dopingmisbrug under hans aktive karriere tilbage i 2013. Officielt udløb hans karantæne d. 21. december 2017, men han har altså nu været tilknyttet mandskabet i to dage.
I hans to-årige karantæne har han primært været analytiker for en række netmedier, blandt andet den anerkendte hollandske cykelhjemmeside Wielerflits.nl. Det er til gengæld ikke en overraskelse, at Boogerd vender tilbage til Roompot, dette blev annonceret i sommers.
”Jeg ser rigtig meget frem til at vende tilbage til holdet. Det har altid været som et barn for mig. Jeg var med til at etablere holdet, og jeg synes, at holdet har en rigtig god sammensætning af ryttere. Jeg vil rigtig gerne være med igen,” siger Boogerd til netop Wielerflits.nl.
Boogerd bliver en del af holdets ledelse sammen med Erik Breukink og Jean-Paul van Poppel, og det er netop den ledelse, som giver ham plads til at udfolde sig rent cykelmæssigt igen.
”Oplevelsen i min første sæson med holdet styrkede mig i troen på, at jeg med Roompot kan udtrykke min passion for sporten meget godt. Jeg har fulgt sporten de sidste to sæsoner på afstand, og holdet har gjort det godt,” siger Boogerd.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce