Louis Meintjes vil bruge Giroen 2018 til at forbedre sig, som en del af en større plan, der skal bringe ham på podiet i Touren i 2020.
Annonce
Den sydafrikanske klatrer Louis Meintjes vil være med helt i toppen af Tour de France i 2020. Første skridt på vejen mod det mål er et skridt tilbage, nemlig at blive hjemme fra løbet i 2018, hvor han i stedet vil få debut i Giro d’Italia.
”Vi vil bruge Giroen som en test og læringsproces, hvor jeg kan lære nye ting og få mere erfaring og tro på mig selv. Forhåbentlig kan jeg bruge den erfaring til at træde skridtet op i Touren i 2020,” siger Meintjes ifølge Cyclingnews.com.
Den 25-årige etapeløbsrytter vender fra næste år ”hjem” til Dimension Data efter to år på UAE Team Emirates, og han glæder sig til gensynet.
”De sidste år har været en god oplevelse, og jeg har lært meget. Nu er det tid at komme tilbage, til det jeg kender og er fortrolig med,” siger han.
Meintjes er blevet nummer otte i de sidste to udgaver af Tour de France. Tre minutter fra podiet i år, og fem minutter fra podiet sidste år.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce