Mens Danmark ivrigt kæmper kampen for at få Tour de France til landet i 2021, har lokale hollandske kilder nu meldt, at de melder sig klar til at være vært for Vuelta a España i 2020. Angiveligt skulle hollandske aktører være i dialog med Unipublic om sagen.
Annonce
Det er det italienske medie Spaziociclismo, som citerer blandt andet WielerFits for historien. De melder, at de hollandske arrangører allerede har et solidt bud på den første etape på plads, og at den skal gå ud fra den hollandske storby Utrecht.
Etapen er på nuværende tidspunkt lagt ud til at være en holdtidskørsel i indre by. Derefter skulle der køres to etaper i landet, hvor den anden ligeledes har start og mål i Utrecht, mens den tredje skulle gå fra Utrecht til Eindhoven. Den sidste etape er dog ikke helt på plads, for da de allerførste kilder begyndte at snakke om en hollandsk Vuelta-start, skulle tredje etape slutte i Breda.
Mediet mener dog at vide, at Eindhoven har fået opbakning fra den lokale region til at afholde tredje etape samtidig med et større teknologiarrangement. Holland, som også havde en Vuelta-start tilbage i 2009, melder sig dermed i konkurrence med Burgos i Spanien, som allerede har meldt deres interesse.
Foruden det meldes det, at De Kanariske Øer samt Portugal også skulle være i Unipublics interessefelt på den ene eller anden måde. Det tegner dermed til at de spanske arrangører ikke skal kigge langt efter en arrangør til starten af 2020-udgaven.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce