Masser af godt cykelløb i Århus
11. august 2017 11:32 af Jesper Johannesen Foto: Feltet.dk

Årets måske smukkeste sommeraften var den perfekte ramme for baneløbene ved Niels Fredborgs Æresløb på Aarhus Cyklebanen torsdag.

Aftenen blev sat i gang med de indledende heats i Aarhus By's Grand Prix. Her gled sidste års et og to, William Rimkratt- Milkowski og Rasmus Søgaard, sikkert igennem til aftenens finale. Efterfølgende kunne også Rasmus Nejrup indløse billet til finalen, da han besejrede sine konkurrenter i opsamlingsheatet.
 

Omkring 500 mennesker havde fundet vej til Aarhus Cyklebane denne smukke sommeraften, og de kunne opleve aftenens hovedperson i hopla. Niels Fredborg havde fundet sin gamle VM-trikot frem i anledningen af 50 års jubilæet for sit første verdensmesterskab i Amsterdam 1967.

Foruden Niels Fredborg blev der også tid til at hylde den lokale helt Rasmus Søgaard, der foruden at være en ferm banerytter, er i den absolutte verdenselite i MTB orientering. Rasmus er netop vendt hjem fra europamesterskaber i Frankrig, hvor han vandt individuelt guld på den lange distance og bronze med det danske stafethold.
 

Niels Fredborg skød aftenens æresløb i gang, som lagde fra land med et linjeløb over 15 omgange. Jeppe Aaskov Pallesen jagtede sin første store sejr på Aarhus Cyklebanen og angreb halvvejs i løbet. Med en omgang igen lignede Jeppe en sikker vinder, men på de sidste 20 meter kom den professionelle 6-dagesrytter Marc Hester flyvende forbi til sejren.
 

Det efterfølgende udskilningsløb blev en gentagelse mellem de to, men med omvendt fortegn. Pallesen sejrede med en ringbredde efter en tæt tæt spurt med Hester og med norske Fredrik Steen på tredjepladsen. Det afsluttende pointløb blev en taktisk affære, hvor de to Hester og Pallesen lurede på hinanden. Det benyttede Kasper Linde, Lasse Eland og Jakob Frandsen til at stikke af og ikke bare tage sig godt af spurterne, men også en omgang på feltet.

Frandsen tog sig af sejren foran Eland og Linde, hvilket var nok til at sende Frandsen op på den samlede andenplads. I kampen om den samlede sejr slap Pallesen til sidst alene væk og kunne samle point nok sammen til at tage fjerdepladsen og dermed den samlede sejr i Æresløbet.

Marc Hester måtte tage til takke med den samlede trejdeplads foran Lasse Eland og Fredrik Steen.


Aarhus By’s Grand Prix

Danmarksmesteren William Rimkratt-Milkowski kunne med sejre over både Rasmus Søgaard og Rasmus Nejrup tage sin anden Grand Prix i Aarhus. Rimkratt-Milkowski sluttede på tre match point foran Søgaard og Nejrup med henholdsvis fem og syv match point. Dermed kan Rimkratt-Milkowski med to sejre i Aarhus skrive sig på linje med ryttere som Michael Hübner, Curtis Harnett og Willy Falck Hansen.
 

I det lille Prix, ’Petit Prix’, sejrede den fynske mester Mathias Munk Andersen foran den lokale rytter Michael Berling og endnu en fynbo i Martin Steffensen.


Parløbet

Det afsluttende parløb blev en duel mellem det udenbys par Marc Hester og Kasper Linde og de lokale syvere Lasse Eland og Aske Vorre.

7’erne tog sig af de to første spurter foran Hester og Linde i par nummer. 9. Sammen med 1’erne Jakob Frandsen og Rasmus Søgaard, 6’erne Jeppe Aaskov Pallesen og Fredrik Steen og 5’erne Thomas Guldhammer og Michael Berling skilte de fem par sig ud i fronten af løbet.

Men efter flere angreb fra både 1’erne og 9’erne blev fronten sprængt og først kostede det for 5’erne Guldhammer og Berling og siden 6’erne Pallesen og Steen, som tabte terræn på grund af manglende rutine. Inden sidste spurt var 7’erne ét point foran 9’erne, men en perfekt timet spurt fra Hester, sikrede han sig den sidste spurt og dermed også den samlede sejr i parløbet.

Eland og Vorre sluttede på andenpladsen, mens Frandsen og Søgaard tog sig af tredjepladsen.


Næste løbsaften på Aarhus Cyklebane bliver Jørgen Leths Æresløb lørdag den 26. august med start klokken 18.00

 

Resultater


Aarhus By’s Grand Prix

1 William Rimkratt-Milkowski - D.B.C.

2 Rasmus Søgaard - C.K. Aarhus

3 Rasmus Nejrup - Roskilde C.R.


Petit Prix

1 Mathias Munk Andersen - Cycling Odense

2 Michael Berling - C.K. Aarhus

3 Martin Steffensen - Kerteminde C.K.


Niels Fredborgs Æresløb

1 Jeppe Aaskov Pallesen - Hammel C.K. 11

2 Jakob Frandsen - Team Aura Energi 10

3 Mark Hester - Team Wiggins 9

4 Lasse Eland - C.K. Aarhus 6

5 Fredrik Steen - Norge 6

6 Kasper Linde - Cycling Odense 3

7 Aske Vorre - Giant Castelli 0

8 Thomas Guldhammer - Vejle C.K. 0

9 Michael Berling - C.K. Aarhus 0

 

Senior B

1 Alfred Rasmussen - Odder C.K.

2 Jens Frederik Hesse Thomsen - C.K. Aarhus

3 Johannes Ollerup Sall - Frederikshøj C.C.

4 Bjørn Beeck - Cycling Odense

5 Oliver Friis - Odder C.K.

6 Thorbjørn Sørensen - C.K. Aarhus

7 Amalie Winther Olsen - TWC Maaslandster Zuid-Limburg

8 Lars Andersson - Kerteminde C.K.

9 Milena del Sarto - Italien

10 Steffen Munk Hansen - C.C. Hjørring

11 Eleonora Veroni - Italien

 

Børn & Unge 

1 Frederik Bjørn Sørensen - C.K. Aarhus 14

2 Rasmus Perto - C.K. Aarhus 9

3 Oscar Munk-Olsen - C.K. Aarhus 8

4 Noah Wulff - C.K. Aarhus 7

5 Malte Obitsø Forsberg - C.K. Aarhus 5

6 Malthe Aaskov Pallesen - Hammel C.K. 2

7 Astrid Marie Bjørn Sørensen - C.K. Aarhus 0

8 Magnus Obitsø Forsberg - C.K. Aarhus 0

 

Parløb

1 Marc Hester - Kasper Linde 19

2 Lasse Eland - Aske Vorre 17

3 Jakob Frandsen - Rasmus Søgaard 13

4 Jeppe Aaskov Pallesen - Fredrik Steen 4


1 omgang efter:
5 Thomas Guldhammer - Michael Berling 2


2 omgange efter:
6 Johannes Ollerup Sall - Amalie Winther Olsen 0


3 omgange efter:
7 Martin Steffensen - Bjørn Beeck 0

8 Jens Frederik Hesse Thomsen - Lars Anderson 0


4 omgange efter:
9 Thorbjørn Sørensen - Milena del Sarto 0

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

SØNDAG

LØRDAG

FREDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk