Magnus Cort udviste iskoldt overblik i afslutningen på Tourens 15. etape. Selvom han sad på den utaknemmelige plads forrest, da trioen nærmede sig målstregen, var der ingen af dem, der kunne slå den danske rytter i spurten om etapesejren.
Annonce
Den danske Astana-rytter havde igennem det meste af etapen et forbilledligt samarbejde med sin holdkammerat og Landsmand, Michael Valgren, der ligesom Cort var med i det udbrud, der med meget møje og besvær var kommet afsted. De to danskere havde lagt en god taktik, og Magnus Cort sørgede for den endelige succes, da han i spurten med Bauke Mollema (Trek-Segafredo) og Ion Izagirre (Bahrain-Merida) sikrede sig den første danske etapesejr i Tour de France, siden Nicki Sørensens sejr på 12. etape i 2009.
”Det har jeg drømt om siden jeg startede. Det er min første Tour, og jeg er så glad for at vinde. Jeg takker holdet for at give mig chancen, og takker Michael for hjælpen,” lød det fra den danske rytter umiddelbart efter at han havde krydset målstregen.
”Alt var perfekt. Min sportsdirektør troede på mig og sagde for mange dage siden, at dette var min etape. Jeg skulle ud i udbrud, og alt gik perfekt. Jeg er glad. Omars sejr gav selvtillid. Det viste, at det er muligt at vinde i Touren. Jeg er glad på vores begges vegne,” tilføjede han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce