Mads P: Top fem var en mulighed
11. maj 2018 18:50 af Nikolaj Corfitz Jensen Foto: Sirotti

Mads Pedersen kørte i dag en flot ottendeplads hjem på Giro d’Italias syvende etape - danskeren mener nu selv, at det kunne have blevet til mere.

Efter et flot forår viser den danske mester, Mads Pedersen, sig i dag frem i Giro d’Italias massespurter, hvor han i dag hentede sin anden top 10-placering med en ottendeplads. Trek-Segafredo-rytteren er glad for placeringen, men ved, at evnerne rækker til mere.

 

”Jeg vil ikke sige, at jeg var sluttet på podiet i dag, men top fem var en mulighed,” siger han ifølge sit holds Twitter-konto.

 

”I de sidste 30 kilometer steg farten konstant. Boy [van Poppel] og Ryan [Mullen] fandt mig med fem kilometer til mål, hvor Gianluca [Brambilla] og Jarlinson [Pantano] havde gjort et godt stykke arbejde i at placere os godt inden svinget der. Derfra kørte jeg fra hjul til hjul sammen med Boy [van Poppel].”

 

”Med to kilometer til mål satte jeg mig bag LottoNL-Jumbos tog, men af en eller anden grund gav de den ikke fuld gas, og vi blev lukket inde igen. Derefter valgte jeg den forkerte side af vejen, da der skulle spurtes."

 

Etapen blev vundet af Sam Bennett, der dermed som første mand i denne Giro formåede at slå Elia Viviani i en massespurt.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

LØRDAG

FREDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk