Fredag den 17. november bliver Danish Bike Award afviklet i Docken i København, og her skal de bedste danske ryttere, hold og events kåres. Det er dog ikke den eneste kåring, der finder sted den dag.

Forinden kårer Feltet.dk sammen med deres brugere de bedste i internationalt cykelsport, hvor kategorierne er årets rytter, årets hold, årets cykelløb og årets. Vært Lasse Wedege Penning og ekspert Emil Axelgaard står klar i studiet i Docken klokken 16.00, og det hele bliver livestreamet på Feltet.dks Facebookside. Du kan også på indflydelse på kåringen ved at stemme på dine favoritter

De nominerede i hver kategori er:

Årets rytter

Alejandro Valverde

Kan man blive årets rytter, når man kun var i sadlen en halv sæson? Når man havde et forår som Alejandro Valverde, kan man. Fra februar til april vandt spanieren alt, hvad han rørte ved. Det blev til samlede sejre foran verdens bedste etapeløbsryttere i Vuelta al Pais Vasco, Volta a Catalunya og Ruta del Sol. Han vandt desuden en historisk femte sejr i Fleche Wallonne, og han tog et stor skridt mod at nå Eddy Merckx’ rekord i Liege-Bastigne-Liege, da han sejrede for fjerde gang. Valverde havde ganske enkelt sit bedste forår hidtil, og det siger ikke så lidt.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Chris Froome

Chris Froome blev kritiseret efter et forår, hvor han for første gang siden sit Tour-gennembrud ikke fik én eneste sejr. Det skulle imidlertid vise sig at være led i en nøje tilrettelagt plan, der skulle sikre ham den nødvendige friskhed til at køre med om sejren i to Grand Tours. Det lykkedes til fulde, da briten skrev historie ved at blive den første i nyere tid til at sejre i både Tour de France og Vuelta a Espana og det endda med en overlegenhed, så der aldrig rigtig var tvivl om, at han ville vinde begge løb. En VM-bronzemedalje var kronen på værket for Froome, der stille og roligt nærmer sig historiens største Grand Tour-ryttere.

Greg Van Avermaet

Man skal tilbage til Tom Boonens fænomenale 2012-sæson for at finde en klassikerdominans, som den Greg Van Avermaet leverede i dette forår. Efter i flere år at have været kendt som den evige toer var tingene fuldstændig vendt på hovedet i år. Med sejre i Omloopp Het Nieuwsblad, E3 Harelbeke, Gent-Wevelgem og den forløsende monumentsejr i Paris-Roubaix vandt belgieren stort set alle de brostensløb, han stillede til start i. Andenpladsen i Flandern Rundt kunne endda sagtens være blevet til en førsteplads, hvis ikke det var for Peter Sagans styrt. Et stærkt efterår betød, at Van Avermaet kronede sit jubelår med at vinde WorldTouren.

Michal Kwiatkowski

Efter et år ødelagt af overtræning var Michal Kwiatkowski i 2017 tilbage ved fordums styrke og måske endda bedre end nogensinde. Fabelagtige sejre i Strade Bianche og Milano-Sanremo blev fulgt op af en andenplads i Amstel Gold Race og en tredjeplads i Liege-Bastogne-Liege, inden han kronede sæsonen med endnu en klassikersejr i Clasica San Sebastian. Midt i det blev han af Froome udråbt som ”Most Valuable Player” i Tour de France efter en fabelagtig hjælperytterindsats, der endda kunne være blevet belønnet med en etapesejr på sidste enkeltstart, hvor han blev besejret med mindst mulig margin.

Philippe Gilbert

De fleste troede vel, at Philippe Gilbert var på vej mod pensionisttilværelsen efter et par stille år. De tog imidlertid grueligt fejl. Skiftet til Quick-Step sparkede nyt liv i karrieren for den belgiske veteran, der oplevede sit bedste forår siden 2012. Knebne nederlag i Dwars door Vlaanderen og E3 Harelbeke blev efter en knusende sejr i 3 Dage ved Panne fulgt op af hans første sejr i Flandern Rundt - en triumf, der blev sikret efter et historisk soloridt startet med et angreb på Muur van Geraardsbergen. Senere blev det til endnu en sejr i Amstel Gold Race, og dermed blev Gilbert den første rytter i mange år til at sejre i både en brostens- og Ardennerklassiker.

Peter Sagan

Nej, Peter Sagan havde bestemt ikke det år, han havde håbet. En andenplads i Milano-Sanremo blev bedste monumentresultat, og en kontroversiel diskvalifikation kostede ham muligheden for at vinde den grønne trøje i Touren. Alligevel viste han sin klasse sidst på sæsonen, hvor han skrev historie som den første rytter nogensinde til at vinde VM tre i gange i træk. Hvis man dertil lægger, at han som altid sikrede sig et hav af sejre i snart sagt alle de WorldTour-løb, han stillede op i, havde han alligevel en sæson, de fleste kun kan drømme om.

Tom Dumoulin

Tom Dumoulin stillede til start i Giroen med det mål at slutte i top 10. Sådan gik det som bekendt ikke - langtfra. Det hollandske fænomen skrev sig med ét ind som en af verdens bedste Grand Tour-ryttere, da han allerede i sit første forsøg på fra start at køre klassement i et tre uger langt etapeløb tog en imponerende sejr, der blev grundlagt med en sejr og en andenplads på enkeltstarterne, men som i høj grad også blev sikret ved fabelagtige præstationer i bjergene, hvor han sågar sejrede på Oropa-stigningen. At han siden fulgte det op med en samlet sejr i BinckBank Tour samt den første VM-titel i enkeltstart gør 2017 til et sandt jubelår for Dumoulin.

Stem på din favorit

 

Årets hold

BMC

Greg Van Avermaet ryddede nærmest bordet i brostensklassikerne, og Richie Porte viste sig gennem hele den første del sæsonen som verdens bedste rytter i de ugelange etapeløb. Uheld ødelagde det desværre for australieren i Touren, og i det hele taget gik de tre Grand Tours ikke helt som håbet for amerikanerne. Det kan dog ikke ændre på, at man med Porte og Van Avermaet som spydspidser og med Dylan Teuns som en af årets åbenbaringer havde en fremragende sæson, hvor man specielt i foråret syntes at gå fra den ene succes til den anden.

Quick-Step

Man skulle ikke tro, at det var muligt at fortsætte sejrsstimen, men år efter år viser Quick-Step sig at være det suverænt mest succesrige hold. I år blev det til hele 56 sejre - langt flere end de øvrige hold - og man havde i Marcel Kittel og Fernando Gaviria, der begge sejrede 14 gange, de to mest vindende ryttere. Dertil kommer, at man kørte på podiet i alle fem monumenter - endda med en sejr i Flandern Rundt - at man vandt ikke færre end 16 (!!!) etaper i årets Grand Tours fordelt på seks i Vueltaen samt fem i Giroen og Touren, at man havde en rytter i top 10 i både Giroen og Touren, og at Dan Martin var på podiet i stort set alle sine WorldTour-løb i foråret. Barren er sat højt hos belgierne, men 2017 rangerer meget højt på listen over mest succesfulde sæsoner.

Sky

Med sejre i Tour de France og Vuelta a Espana fik Sky understreget deres status som verdens i særklasse bedste Grand Tour-hold, ikke mindst efter at have kontrolleret begge løb med nærmest skræmmende styrke. Det kunne endda være blevet til et hattrick, hvis ikke man var ramt af uheld i Giroen, men her viste man klassen ved at genfinde og moralen og tage en etapesejr samt sejr i bjergkonkurrencen. Derudover kørte man med om sejren i en stribe ugelange etapeløb, hvor det blev til en sejr i Paris-Nice med Sergio Henao, og man fik konfirmeret sin status som et fremragende klassikerhold også med sejre i Milano-Sanremo og Clasica San Sebastian samt podiepladser i Amstel Gold Race, Liege-Bastogne-Liege og Il Lombardia. Det hele blev kronet med en samlet sejr i WorldTouren.

Sunweb

Sunweb var engang kendt som sprinterhold, men det har for alvor ændret sig. I år havde man en Grand Tour-sæson, som de fleste kun kan drømme om, da man sejrede i Giroen med Tom Dumoulin, vandt hele fire etaper samt både den grønne og den prikkede trøje i Tour de France og fik Wilco Kelderman ind på en flot fjerdeplads i Vuelta a España. Det hele blev kronet ved VM, hvor holdet trods en outsiderstatus sejrede i holdløbet og erobrede en regnbuetrøje med Dumoulin, der for alvor fik etableret sin status som en af sportens stjerner.

Stem på din favorit

 

Årets cykelløb

Amstel Gold Race

En ny rute uden Cauberg i finalen gav anledning til skepsis. Den blev imidlertid gjort til skamme. Årets udgave blev en af de bedste længe, hvor de bedste puncheurs angreb langt fra mål, inden det hele endte i en spændende duel mellem Philippe Gilbert og Michal Kwiatkowski, hvor den belgiske veteran viste sig som den hurtigste i spurten.

Læs også

WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

Criterium du Dauphiné

Med en suveræn sejr på enkeltstarten havde Richie Porte stort set sikret sig den samlede triumf i det måske hårdeste ugelange lange etapeløb, men sådan skulle det ikke gå. Specielt Sky fik BMC-mandskabet til at eksplodere på den korte, eksplosive sidste etape, der endte i et festfyrværkeri af angreb, som en kølig Jakob Fuglsang udnyttede til at sikre sig karrierens største sejr med et fornemt soloridt og efter en neglebidende duel med Porte.

Flandern Rundt

Nu om dage er det sjældent, at klassikere vindes efter store soloridt. Det var ikke desto mindre, hvad der skete i årets Flandern Rundt. Efter et første angreb på den berømte Mur endte Philippe Gilbert med at køre alene i mere end 50 kilometer og endelig sejre i et af de monumenter, han fortsat mangler. Dramaet blev kun fuldendt af, at to af løbets favoritter, Peter Sagan og Oliver Naesen, blev sendt i brostenene af en hollandsk tilskuers jakke på Oude Kwaremont.

Giro d’Italia

Det skulle have været en lidt let sejr til Nairo Quintana, men sådan gik det ikke. Tom Dumoulin sikrede sig sin første Grand Tour-sejr efter et sandt drama, hvor et maveonde pludselig truede med at ødelægge det hele. Det hele endte i en kamp om sekunder på de sidste bjergetaper i Dolomitterne, hvor det lykkedes Dumoulin at begrænse tidstabet til Quintana så meget, at han med en andenplads på den sidste enkeltstart kunne sikre sig sejren foran den colombianske storfavorit.

Paris-Roubaix

Helvedet i Nord skuffer aldrig. Igen i år var der drama for alle pengene på de nordfranske brosten. Peter Sagan var ramt af uheld, Oliver Naesen styrtede og punkterede i et væk, og Greg Van Avermaet så undervejs også ud til at være ude af kampen om sejren efter en defekt. BMC fik imidlertid belgieren tilbage til fronten, og han fuldendte det fabelagtige comeback ved at spurtbesejre Zdenek Stybar og Sebastian Langeveld efter en vild finale, hvor Gianni Moscon og Jasper Stuyven hentede de forreste på selve velodromen i Roubaix.

Tour de France

Efter et par år, hvor Chris Froome reelt havde sikret sig sejren længe før Paris, blev årets Tour de France en af de tætteste i nyere tid. Uventede svaghedstegn i Pyrenæerne betød nemlig, at briten pludselig mistede sit greb om førertrøjen og gav rivalerne fornyet håb. I sidste ende lykkedes det Froome at sikre sig sejren på den sidste enkeltstart efter et løb, der havde budt på dramatiske styrt til flere af favoritterne, et Sunweb-hold i forrygende hopla, en fransk hjemmebanehelt, der bekræftede sit potentiale med endnu en podieplads, diskvalifikation af verdensmesteren og en Marcel Kittel, der cementerede sin status som verdens hurtigste sprinter.

Vuelta a España

Chris Froomes sejr var måske aldrig rigtigt i fare, men det betyder ikke, at Vuelta a Espana ikke bød på drama. Specielt Alberto Contador, der tidligt blev sat tilbage af et maveonde, fortsatte med at animere løbet gennem alle tre uger og kronede en fantastisk karriere med at tage en meget emotionel sejr på sin allersidste bjergetape. Derudover bød løbet på et sandt gennembrud til en ustyrlig Matteo Trentin og ikke mindst bekræftelsen på Miguel Angel Lopez’ store potentiale, efter at det colombianske fænomen satte verdens bedste klatrere til vægs og sejrede to gange. Med en spændende og udfordrende rute var der ikke én kedelig dag i et løb, der fuldendtes med, at Froome med sin sejr skrev historie.

Stem på din favorit

 

Årets sejr

Alberto Contador på 20. etape af Vuelta a Espana

Hele Spanien håbede, at Alberto Contador ville få én sidste sejr i sit sidste cykelløb. Efter 19 dage med konstante angreb og megen modgang endte det i den helt stor forløsning på karrierens sidste bjergetape. Et modigt angreb på den sidste nedkørsel blev fuldendt med en sidste klatretur til toppen af mytiske Angliru, hvor han akkurat holdt Wout Poels og Chris Froome bag sig og dermed sikrede sig den helt fantastiske afslutning på en storslået karriere.

Alejandro Valverde i Liege-Bastogne-Liege

Efter et forår, hvor han havde vundet alt, hvad han havde rørt ved, var Alejandro Valverde manden, der skulle slås i Liege-Bastogne-Liege. Samtlige rivaler stillede til start med det ene mål at undgå endnu en Valverde-sejr, men det skulle vise sig at være umuligt. Med exceptionel autoritet og høj klasse timede han sin acceleration på målstigningen perfekt, lukkede med lethed hullet til Daniel Martin og overspurtede slutteligt ireren, der kun kunne ryste på hovedet over endnu engang at være blevet besejret af Ardennerklassikernes konge.

Alejandro Valverde i Volta a Catalunya

Forud for Volta a Catalunya vidste vi godt, at Alejandro Valverde var i god form, men alligevel var det de færreste, der troede, at han kunne besejre Alberto Contador og Chris Froome på den ekstremt svære Lo Port-stigning i Catalonien. Med en fuldstændig suveræn præstation, der bød på hele tre etapesejre på de syv etaper - det var blevet til fire, hvis ikke Movistar havde fået en tidsstraf på holdløbet - var Valverde imidlertid i en klasse for sig og sejrede samlet i det spanske løb med en historisk stor afstand ned til rivalerne - og det endda efter at have sat Froome og Contador eftertrykkeligt til vægs i terræn, der normalt er for svært for ham.

Chris Froome i Tour de France

Det kan godt være, at Chris Froome ikke kørte så aggressivt som i tidligere udgaver, men hans fjerde sejr i Tour de France var til gengæld et studium i kontrolleret suverænitet. Briten vidste, at han skulle gemme kræfter til Vueltaen og med støtte fra et ekstremt stærkt hold lykkedes det ham at overvinde en uventet krise i Pyrenæerne og herefter lægge løbet i et jerngreb, som med en sikker præstation på den sidste enkeltstart førte til en historisk fjerde sejr i verdens største cykelløb.

Læs også

Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb

Chris Froome i Vuelta a Espana

Forud for Vueltaen havde ingen i nyere tid vundet Touren og Vueltaen i samme sæson. Det blev der lavet om på i år, da Froome med en næsten pletfri indsats kontrollerede den spanske Grand Tour fra start til mål. Allerede på løbets første bjergetape i Andorra viste han sig som feltets stærkeste rytter, og han udnyttede derefter de eksplosive stigninger i den første uge til at vinde en etape og opbygge et forspring, som han udbyggede med endnu en sejr på løbets enkeltstart. En lille krise på 17. etape, der skabte lidt uventet spænding, blev hurtigt overvundet, og med en suveræn opvisning på Angliru dokumenterede Froome igen, at han er verdens i særklasse bedste Grand Tour-rytter.

Greg Van Avermaet i Paris-Roubaix

Efter et suverænt forår, hvor han havde vundet næsten alle brostensløb, så det ikke ud til, at Greg Van Avermaet ville kunne sejre i Paris-Roubaix, da han tidligt i løbet blev sat tilbage af uheld. Belgierens stædighed og insisteren betalte sig imidlertid, og til slut lykkedes det ham at nå velodromen i Roubaix sammen med Zdenek Stybar og Sebastian Langeveld. Her var han helt kold og knusende sikker i spurten, hvilket sikrede ham karrierens første monumentsejr - endda i det af brostensløbene, som han altid havde troet, han aldrig ville vinde.

Michal Kwiatkowski i Milano-Sanremo

I mange år er Milano-Sanremo blevet domineret af sprinterne, men den trend blev i år brudt af Michal Kwiatkowski, der fortsatte sit comeback til verdenstoppen ved at tage sin første monumentsejr. Sammen med Julian Alaphilippe var han den eneste, der kunne følge Peter Sagan på Poggio, og i spurten lykkedes det ham med taktisk snilde at overspurte sin ærkerival i VM-trøjen og dermed atter få ram på slovakken, der lider lidt af en Kwiatkowski-kompleks.

Philippe Gilbert i Flandern Rundt

Philippe Gilbert skiftede til Quick-Step for at få mulighed for at køre brostensklassikerne, og den beslutning fortryder ingen af parterne. Nu om dage er det sjældent, at klassikere vindes efter store soloridt. Det var ikke desto mindre, hvad der skete i årets Flandern Rundt. Efter et første angreb på den berømte Mur endte Gilbert med at køre alene i mere end 50 kilometer og endelig sejre i et af de monumenter, han fortsat mangler. Dramaet blev kun fuldendt af, at to af løbets favoritter, Peter Sagan og Oliver Naesen, blev sendt i brostenene af en hollandsk tilskuers jakke på Oude Kwaremont.

Tom Dumoulin i Giro d’Italia

Tom Dumoulin gik efter en top 10-placering i Giroen - en podieplads, hvis bølgerne gik højt - men han havde aldrig drømt om sejren. Han viste sig imidlertid som den klart stærkeste rytter igennem de tre uger i Italien, hvor end ikke et maveonde på kongeetapen kunne sætte en stopper for hollænderen. Sejren og andenpladsen på de to enkeltstarter lagde grunden til den samlede triumf, men det var specielt i bjergene, hvor Dumoulin endda satte selveste Quintana til vægs med en sejr på Oropa-stigningen, at han for alvor viste, at han fremover skal tages seriøst som vinderkandidat i enhver Grand Tour.

Vincenzo Nibali i Il Lombardia

Efter imponerende præstationer i de forrige klassikere havde Vincenzo Nibali vist sig som manden, der skulle slås i årets sidste monument. Det er imidlertid altid svært at sejre, når alle har blikket rettet mod en, men det generede ikke Nibali, der var i en klasse for sig på de italienske veje i dette efterår. Med et fornemt angreb på løbets næstsidste stigning lukkede han let hullet til Thibaut Pinot, som blev sat til vægs på den efterfølgende nedkørsel. Herefter var det en ren hyldestparade for den italienske stjerne resten af vejen til målet ved Comosøen.

Stem på din favorit
 

Årets gennembrud

Dylan Teuns

At Dylan Teuns er et stort talent, har vi vidst længe, men det har taget lidt tid at slå igennem på højeste niveau. Det gjorde han så sandelig i 2017. Efter en fornem tredjeplads i Fleche Wallonne var han helt ustyrlig i sensommeren, hvor han stillede til start i tre etapeløb og vandt dem alle. Sejrene i Tour de Wallonie og Arctic Race of Norway var intet mindre end suveræne, og da han satte verdenseliten til vægs i WorldTour-løbet Tour de Pologne fik han vist, at der ikke er grænser for, hvor langt han kan nå i kuperede løb.

Gianni Moscon

Egentlig kan man argumentere for, at Gianni Moscon allerede fik sit gennembrud sidste år, men det var i 2017, at han opnåede sine første store resultater på WorldTouren. I blot sin anden professionelle sæson blev han nr. 5 i Paris-Roubaix og nr. 3 i Il Lombardia og kørte dermed med om sejren i to af sportens monumenter. Ved VM var han endda sammen med Julian Alaphilippe den stærkeste mand i finalen og viste dermed, at det blot er et spørgsmål om tid, inden han vinder et stort endagsløb. At han undervejs også blandede sig i massespurter, blev national mester i enkeltstart og viste sig som en af de bedste bjerghjælpere i Vueltaen, vidner blot om, at han mestrer alle discipliner.

Matteo Trentin

Efter adskillige år i skyggen af Quick-Steps stjerner blev 2017 året, hvor Matteo Trentin gik fra hjælperytter til stjerne. Det skete i et fuldstændig fabelagtigt efterår, hvor han først tog hele fire etapesejre i Vueltaen, inden han spurtede sig til en fjerdeplads ved VM. Han fortsatte den gode form gennem hele efteråret, hvor det også blev til en knusende overlegen solosejr i Primus Classic og sejr nummer to i årets sidste klassiker, Paris-Tours. Orica-Scott må knibe sig i armen over det lille kup, de har gjort ved at hente efterårets åbenbaring til holdet.

Michael Woods

Den canadiske løber, der pludselig blev cykelrytter, havde et skidt første år på WorldTouren, men i år fik han endelig bekræftet det potentiale, han havde vist i USA. Efter næsten at have vundet kongeetapen i Baskerlandet Rundt kørte han i top ti i Liege-Bastogne-Liege og var tæt på to etapesejre i Giroen og en bjergetapesejr i Tour de Suisse. Det helt store gennembrud kom dog i Vueltaen, hvor det aldrig lykkedes rivalerne at knække den talentfulde canadier, som overraskede sig selv og sit hold ved at sikre sig en samlet syvendeplads.

Oliver Naesen

Sidste år viste Oliver Naesen allerede, at 2017 helt sikkert ville blive et stort år for den talentfulde belgier. Det var dog nok alligevel de færreste, der havde forventet, at han allerede i sit andet år på WorldTouren ville blive en af de allerbedste brostensryttere. Den status har han imidlertid sikret sig efter et Flandern Rundt, hvor han sad med de to favoritter, Sagan og Van Avermaet, indtil uheld kostede ham et topresultat, og efter et Paris-Roubaix, hvor uheldene regnede ned over ham i mere end 100 kilometer, men hvor han undervejs viste sig som løbets måske stærkeste rytter. Lykkens gudinde tilsmilede ham ikke i år, men når hun gør, må der være en monumentsejr gemt i Naesen.

Stem på din favorit