Det lykkedes ikke feltet at hente udbruddet inden anden passage af m\u00e5lstregen, hvor van Poppel k\u00f8rte f\u00f8rst over stregen foran Kluge. Efter spurten lykkedes det for BMC at f\u00e5 skabt samling efter flere h\u00e5rde f\u00f8ringer af Greg Van Avermaet (BMC).<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Italienske udbrud
Flere ryttere forsøgte at komme væk på tredje omgang med uden held, da Matteo Pelucchi (Bora - hansgrohe) vandt spurten foran van Poppel og Hodeg med Mitchelton-Scott-duoen Caleb Ewan og Luka Mezgec på de efterfølgende pladser.
På fjerde omgang lykkedes det for Sonny Colbrelli (Bahrain Merida) at køre fra en gruppe bestående af Jürgen Roelandts (BMC), Yves Lampaert og Juraj Sagan (Bora - hansgrohe). Det lykkedes Colbrelli at holde hele vejen til målstregen, som han passerede foran Roelandts og Jack Bauer (Mitchelton-Scott). På dette tidspunkt var rytterne halvvejs i løbet, Quick-Step Floors lå i front med 453 point foran Mitchelton-Scott med 395 point og Bora - hansgrohe med 361 point.
Mitchelton-Scott tager teten
På femte omgang lykkedes det for Jonathan Dibben (Team Sky) at køre fra feltet med to kilometer til spurten, men Israel Cycling Academy fik kørt britten ind. I spurten tog Ewan og Mezgec en dobbeltsejr for Mitchelton-Scott foran Sondre Holst Enger (Israel Cycling Academy).
I spurten efter sjette omgang var der igen dobbeltpoint. Michael Storer (Team Sunweb) blev hentet kort før spurten af et felt, som blev ført an af Quick-Step-holdet. I spurten var Ewan endnu engang stærkest, da han slog van Poppel og Hodeg.
Danskerne i front
Ude på syvende omgang gik Lasse Norman Hansen og Matti Breschel i udbrud, og de fik opbygget et fornuftigt forspring til feltet. De to danskere kom sammen til målstregen, hvor Lasse Norman kørte først over foran Breschel. Colbrelli tog tredjepladsen i feltets spurt.
Efter passagen af målstregen kunne Breschel ikke længere følge Lasse Norman, og dermed var Aqua Blue Sport-rytteren alene i front. Lasse Norman bed godt fra sig og med tre kilometer igen var danskeren 12 sekunder foran det jagtende felt.
Norman mod feltet
Det lykkedes lige akkurat Lasse Norman at holde feltet bag sig og køre først stregen på sidste omgang. Dermed tog danskeren dobbeltpoint. Ewan vandt feltets spurt foran Davide Martinelli (Quick-Step Floors).
Mitchelton-Scott vandt Hammer Sprint med 1121 point foran Quick-Step Floors og Team LottoNL-Jumbo på de efterfølgende placeringer med henholdsvis 715 og 581 point. Lasse Normans flotte kørsel sikrede Aqua Blue Sport en syvendeplads i Hammer Sprint. Quick-Step Floors sikrede sig retten til at starte først i det afsluttende holdforfølgelsesløb, som bliver køres på søndag.
Startrækkefølgen til finaleløbet i Hammer Chase
1. Quick-Step Floors
2. Bahrain Merida +30 sekunder
3. Team LottoNL-Jumbo +58
4. Mitchelton-Scott +1.23
5. Bora - hansgrohe +1.46
6. Lotto Soudal +2.07
7. Team Sky +2.27
8. BMC +2.47
Startrækkefølgen til løbet om de sekundære placeringer i Hammer Chase
1. Team Sunweb
2. Israel Cycling Academy +30
3. EF Education First-Drapac +58
4. Aqua Blue Sport +1.23
5. Caja Rural +1.46
6. Trek - Segafredo +2.07
7. Nippo - Vini Fantini +2.27
8. UAE-Team Emirates +2.47