Lars Boom arbejder fortsat på at finde formen hos Team LottoNL-Jumbo, og hollænderen arbejder på at kunne blive god nok til at komme med til Tour de France til sommer. Boom har ikke kørt løbet siden 2015.
Annonce
Lars Boom var godt i gang med opbygningen til en sæson i vante rammer, men i januar måned måtte han gå igennem en hjerteoperation for at forebygge en eventuel situation senere hen. Det tog efterfølgende tid for Boom før han kunne køre cykel igen.
Derfor er han stadig i gang med at bygge sin form op og målet synes at være klar: Lars Boom vil gerne køre Tour de France til sommer.
”Skridt for skridt begynder det at blive bedre. I næste uge tager jeg til Romandiet for virkelige at få kørt noget fart i benene igen. Intensiteten er dog ikke helt som den skal være endnu. Jeg er virkelig nødt til at få løbsfart i benene igen og så kan jeg nemt bygge intensiteten op,” siger Boom ifølge Wielerflits.nl.
Efter Romandiet Rundt kommer en periode med løb i Norge før en del selvtræning bliver næste skridt for hollænderen.
”Efter Romandiet tager jeg til Norge for at køre løb deroppe. Derefter er jeg nødt til at finde formen til Touren, så de kan vælge mig. Jeg vil arbejde hårdt for at være med igen,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce