Det er ikke mere end to dage siden, at den franske UCI-præsident David Lappartient sidst langede ud efter britiske Chris Froome i sagen om hans prøve med lidt for høje værdier af Salbutamol. Nu langer franskmanden imidlertid ud igen og denne gang endnu hårdere.
Annonce
Kritikken er dog kun indirekte rettet mod Froome, men nærmere rettet mod hans britiske mandskab, Team Sky. Lappartient mener nemlig, at Team Sky burde suspendere Chris Froome, indtil der er kommet en afklaring i sagen om hans dopingprøve.
Der er på nuværende tidspunkt gået lidt over en måned, siden den brede offentlighed fik kendskab til sagen via The Guardian og Le Monde samt UCI og Team Sky, men nærmere en afgørelse virker det ikke til, de er kommet.
”Sky burde suspendere Froome. Det er nu godt nok ikke op til mig at blande mig. Jeg vil ikke dømme rytterens skyldighed, men det ville være nemmere for alle, hvis de suspenderede ham. Det er op til Brailsford at leve op til at hans ansvar. Jeg tror også, at det er det, som rytterne ønsker,” siger han ifølge Velonews.com til Le Telegramme.
Derudover fortæller Lappartient i samme ombæring, at Froome har tabt på forhånd. Uanset hvad der er op og ned i sagen, vil han nemlig altid være kendt som den skyldige blandt tilskuerne.
”Uanset om testresultatet er anormalt eller ej, naturligt eller med snyd, så er det forfærdeligt. I øjnene på alle der ser på, er han i offentligheden allerede kendt skyldig,” siger han yderligere.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce