Annika Langvad og makkeren Kate Courtney viste igen, at de er i særklasse i verdens hårdeste mountainbike etapeløb - Absa Cape Epic. Behøver vi skrive det? Selvfølgelig vandt de igen!
Annonce
Seks etaper er nu kørt i Cape Epic, og i dag tog gårdagens fødselslar Annika Langvad og hendes unge makker Kate Courtney den sjette sejr ud af seks mulige.
Parret Langvad og Courtney vandt dagens 39 kilometer lange enkeltstart med 12,5 sekunder ned Sabine Splitz og Robyn De Groot (Team Ascendis Health) og med to minutter og 52 sekunder ned til tredjepladsen Mariske Stauss og Annie Last (Silverback-KMC).
39 kilometer, som dagens etape var, lyder måske ikke af meget, men rytterne skulle bestige 1430 højdemeter undervejs.
Samlet betyder dagens sejr, at Langvad og Courtney fører med 35 minutter og 27 sekunder ned til Strauss og Last. Dagens toer Sabine Spitz og Robyn De Groot kom lidt tættere på andenpladsen samlet. De er nu 41 miutter og 49 sekunder efter Langvad og Courtney.
"I dag kunne vi køre i vores eget tempo, og det gjorde vi," forklarede Annika Langvad efter dagens enkeltstart.
"Det var meget værdifuldt, at vi kunne se Mariske og Annie på nogle af stigninger foran os, så vi havde en ide, om vi kom tættere og tættere på dem, men vi havde ikke nogen ide om Sabine og Robin," tilføjede danskeren.
Courtney betyder også at kunne øjne den samlede sejr forude nu. "Ærligt, alt kan ske. Vi prøver at bevare fokus og restituere bedst muligt til de kommende to dage."
Der resterer to etaper tilbage af etapeløbet.
Hård dag venter igen i morgen
I morgen venter 6. etape som køres over 76 km, hvor rytterne skal bestige 2000 højdemeter.
Se resultater af Cape Epic
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce