Den 33-årige dansker var meget glad for at have fået en World Cup afdeling til Danmark.
Annonce
Verdenseliten inden for cykelcross var i går i Bogense for at køre årets fjerde World Cup-afdeling. Her var også Danmarks bedste kvindelige terrænryttere til start, og blandt dem blev den tidligere mountainbike-verdensmester, Annika Langvad, bedst placeret.
Hun sluttede som nummer 27 i løbet, som Sanne Cant trak sig sejrrigt ud af, og bagefter var Langvad meget positivt stemt, når snakken faldt på, hvordan hun oplevede hele begivenheden.
"Det er fedt, at det er lykkedes at få så store events til Danmark - både World Cup og VM. Det var en meget intens publikumsoplevelse i dag. Da mit navn blev råbt op som et af de sidste, kom der er et kæmpe jubelbrøl, og det var meget overvældende," siger Langvad i en pressemeddelelse fra DCU.
"Jeg har bidt mærke i, at der begynder at komme rigtig meget fokus på sporten i Danmark, og at der er meget interesse for også at komme ud at køre cross, så det kom ikke bag på mig, at der var stor opmærksomhed. Det var rigtig positivt at få bekræftet, at der sker meget på cyklecross-fronten her i Danmark.”
I den samlede stilling i World Cuppen ligger Annika Langvad nummer 16.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce