Den spanske klatrer har sat sigtekornet ind på endnu en optræden i verdens største cykelløb.
Annonce
Næste års Tour de France kan blive et festfyrværkeri af et cykelløb, da Movistars holdchef, Eusebio Unzue, tidligere på ugen fortalte, at Mikel Landa, Alejandro Valverde og Nairo Quintana alle kan komme til at køre den franske Grand Tour.
Hvis man spørger Landa, virker han også til at være mest opsat på igen at skulle køre verdens største cykelløb. Sidste år blev han nummer fire, efter han havde udført et stort stykke arbejde for Sky-kaptajnen, Chris Froome. Baskeren vil dog ikke helt afvise, at han stiller til start i en af de andre Grand Tours.
”Vi har ikke snakket i detaljer omkring kalenderen, men jeg kunne godt lide Touren sidste år, og jeg håber, at jeg vender tilbage. Når jeg har set Giro d’Italia-ruten, beslutter jeg, hvad jeg gerne vil køre,” siger Landa ved et pressemøde.
Kort efter Mikel Landa kom til spanske WorldTour-hold, opstod der forlydender om, at han brokkede sig over den modtagelse, han fik af holdets kaptajn, Nairo Quintana. Det lægger den 27-årige spanier dog ikke så meget i.
”Nyheder om skænderier sælger bedre end nyheder om, at alle er venner,” konstaterer Landa.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce