Quick-Step Floors' Yves Lampaert kunne indtage podiets nederste trin på tirsdagens fjerde etape af Schweiz Rundt. Fernando Gaviria var egentlig manden, der skulle køres for, men belgieren tog sin chance i fraværet af den colombianske sprinter.
Annonce
Som på de tidligere etaper af dette års Schweiz Rundt var der endnu engang en Quick-Step Floors-rytter med helt i front i finalen på tirsdagens fjerde etape. Bedst som man troede at Gaviria igen skulle blande sig i toppen, var det i stedet belgiske Yves Lampaert, som stikkede næsen frem mellem Michael Matthews og Peter Sagan i spurten.
Gaviria var blevet sat på etapens sidste stigning, hvilket gav en mulighed for Lampaert til at gribe chancen i finalen. Den 27-årige belgier var efter etapen meget tilfreds med sin præstation mod de store navne i feltet.
”Etapen var meget hård, og tempoet var meget højt, men det var ikke nok til at hente udbruddet, som var stærkt. Planen i begyndelsen var at arbejde for Gaviria, men da han blev hægtet af på stigningen, var jeg i stand til at prøve lykken i spurten. Så jeg tog chancen med begge hænder, og jeg er meget tilfreds med at levere sådan en god spurt med så mange store navne i feltet,” fortæller Lampaert til Cyclismactu.net.
Lampaert vandt tidligere på året Dwars door Vlaanderen, og belgieren har i alt ni sejre i karrieren. I morgen gælder det den første bjergetape i dette års udgave af Schweiz Rundt, hvor rytterne skal på en 155 kilometer lang etape fra Gstaad til Leukerbad.
Følg med på Feltet.dks liveopdatering fra klokken 15.40 i morgen eftermiddag.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce