Søren Kragh Andersen udbyggede føringen i ungdomskonkurrencen i Tour de France. Danskeren fører nu med syv minutter ned til nærmeste konkurrent.
Annonce
Team Sunweb-rytteren Søren Kragh Andersen viste stortalentet frem på gårdagens brostensetape. Den unge dansker hjalp Tom Dumoulin, da den hollandske kaptajn havde brug for det.
"Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Det var krig. Jeg tror, at det var et fedt cykelløb at se på, men det var også fedt at køre. Det var noget af en oplevelse," forklarer Søren Kragh Andersen til DR Sporten.
"Jeg skal lige sunde mig over det her. Det var noget af en dag. Det var vanvittigt fra kilometer nul med positionskamp, albuerne var ude og så var der styrt."
En af de ryttere, som blev værst ramt var Richie Porte, som allerede efter ti kilometer måtte i asfalten. Australieren måtte efterfølgende udgå.
Søren Kragh Andersen forsvarede også den hvide førertrøje - og faktisk udbyggede han føringen markant, da nogen af de største favoritter i ungdomskonkurrencen alle tabte tid til danskeren. Nu fører Søren Kragh Andersen ungdomskonkurrencen med præcis syv minutter ned til nærmeste konkurrent, som er Thomas Boudat.
"Jeg er rigtig stolt af stadig at have den hvide trøje, og det vil jeg nyde i morgen (i dag, red.) på hviledagen."
Se stillingen herunder og se masser af videoklip fra Tour de France på Feltet.dks nye videosektion.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce