Den nyprofessionelle rytter for Quick-Step Floors har fået en fin start på sit nye hold, hvor han hurtigt blev kastet i ilden, og nu vender han tilbage igen for at køre GP Herning.
Annonce
De senere år har de danske kontinentalhed vist sig fra deres bedste side i flere internationale løb, men alligevel har det været noget af et skridt for den unge dansker nu at træde op på den allerøverste scene. Han er dog faldet rigtig godt til på sit nye belgiske hold, selvom han ikke har haft hele sæsonoptakten med dem.
”Jeg er blevet taget rigtig godt imod af mine nye holdkammerater på Quick-Step Floors. Alle har været utrolig hjælpsomme og flinke. Der har været mange ting, der skulle falde på plads og ordnes, og jeg har fået masser af hjælp,” udtaler Kasper Asgreen til GP Herning.
Glad for at kunne køre i Danmark igen
Med sin nye tilværelse på WorldTouren er de danske løbsweekender ikke længere en del af Kasper Asgreens løbsprogram. GP Herning er dog et af de løb, som han altid har set frem til at køre. Derfor vækker det også stor tilfredshed hos danskeren, at der er kommet et hul i hans løbsprogram, så han har mulighed for at køre GP Herning.
”Jeg har en fri weekend og synes, at løbet er det fedeste løb i Danmark, så jeg vil gerne køre det. Det er et løb, som jeg har kørt i alle mine seniorår. I år bliver min femte start, og jeg glæder mig meget til på lørdag,” fortæller Kasper Asgreen.
Helt uden et hold ved sin side, så kommer Kasper Asgreen dog på en svær opgave, når GP Herning skydes i gang på lørdag.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce