U23-verdensmesteren i enkeltstart, Mikkel Bjerg, blev i går kåret til Årets Fund.
Annonce
Danmarks ældste idrætspris, Årets Fund, blev i går uddelt. Cykelryttere har generelt klaret sig fint de seneste år med mange anden- og tredjepladser i denne pris. Man skal dog ti år tilbage for at finde seneste cykelrytter-vindere, da 4000 meter-holdet vandt.
Men i år lykkedes det igen for en cykelrytter at vinde prisen, da Mikkel bjerg satte alle til vægs - ligesom han gjorde det ved U23-VM i enkeltstart. Og netop den sejr og det faktum at han vinder som førsteårs-U23 var med til at overbevise juryen om, at han er årets største fund inden for dansk idræt.
”VM-guldet på landevejens enkeltstart for U23-ryttere var det indlysende højdepunkt. Som 18-årig stillede Mikkel Bjerg for første gang op i den aldersklasse og kørte konkurrenterne fra verdenseliten i sænk med en tid, der var mere end et minut bedre end sølvvinderens,” lyder det i begrundelsen på politiken.dk.
Mikkel Bjerg vandt prisen med 50 point i juryafstemningen mod 45 til tennisspilleren Clara Tauson og 36 til motorkøreren Christian Aakjær Lundgaard på de næste to pladser.
Årets Fund blev uddelt første gang i 1929. I dag er det Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og Politiken, der står bag uddelingen. Udover æren følger også 100.000 kroner med prisen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce