Christopher Juul-Jensen fortæller, at Giro d’Italia bliver hans store mål efter Liége-Bastogne-Liége, og at Tour de France desværre ikke bliver en realitet.
Annonce
Christopher Juul-Jensen kommer ikke til at køre Tour de France til sommer for sit australske hold, Mitchelton-Scott. Det fortæller han forud for søndagens Liége-Bastogne-Liége i et interview med TV 2 Sport.
”Det er klart, at jeg helst - eller jeg ved ikke, om jeg skal sige helst - men jeg ville jo gerne sidde her og kunne sige, at det er Touren, jeg skal køre. Men faktum er, at holdene bliver bygget op omkring vores sprinter til Touren, og jeg spiller ikke så meget en rolle på det sprintertog,” siger Juul-Jensen.
Danskeren beretter også, at formen er god forud for både Liége-Bastogne-Liége og Giro d’Italia, og at fravalget til Touren ikke er ensbetydende med, at han er en dårligere cykelrytter end i 2016, hvor han debuterede i verdens største cykelløb.
Hans rolle i søndagens Liége-Bastogne-Liége bliver at støtte formstærke Roman Kreuziger til et topresultat, mens han, formodentligt, skal være oppasser for holdets klassementshåb, Esteban Chaves, i Giro d’Italia.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce