Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Foto: Sirotti

Juul-Jensen forlænger med Orica-Scott

Del på Twitter
Del på Facebook

12.08.2017 kl. 14:07 af Anders Schelde Mai.

Danske Christopher Juul-Jensen forlænger kontrakten med Orica-Scott med to år.

Australske Orica-Scott har offentliggjort, at man har forlænget samarbejdet med danske Christopher Juul-Jensen med to år. Den 28-årige Juul-Jensen har været på holdet siden 2016, hvor han kom til fra Tinkoff - Saxo. Juul-Jensen fortæller, at det ikke var nogen svær beslutning at forlænge med Orica-Scott.

 

”Jeg er virkelig glad for at kunne forlænge med sådan et godt hold med yderligere to år. Efter at have været en del af dette set-up i blot halvandet år, føler jeg mig allerede så godt integreret og accepteret af mine holdkammerater og staben, at der ikke var nogen tvivl omkring beslutningen,” sagde Juul-Jensen i en pressemeddelelse fra Orica-Scott.

 

Orica-Scott har på kort tid gennemgået en udvikling fra at være et hold, som primært kørte efter etapesejre i Grand Tours til nu at køre efter det samlede klassement i disse løb. Netop denne udvikling peger danskeren på, som værende noget, som passer ham godt.

 

”Holdets udvikling passer perfekt til mine karakteristika, et ungt og ambitiøst klassementshold med en fantastisk balance af unge talentfulde ryttere som Adam og Simon Yates og Esteban Chaves, som er oprigtige udfordrere til at vinde en Grand Tour og ældre folk som Svein Tuft og Matthew Hayman,” lød det fra danskeren.

 

Et andet aspekt ved Orica-Scott, som tiltaler Juul-Jensen er stemningen på holdet, som Juul-Jensen betegner som værende afslappet, men dog også seriøs når der skal præsteres. Netop det gode humør på Orica-Scott kan blandt andet opleves via holdets Backstage Pass-videoer, hvor fans får indblik i rytternes liv under løbene.

 

”Det måske mest karakteristiske ved Orica-Scott som hold er den familiære støttende natur hos alle de involverede, som gør, at du føler, at du er en del af noget, der er større end et cykelhold.”

 

”Vi ved, hvordan man slapper af, men lader os aldrig distrahere fra vores opgaver, og det bliver tydeligt ti dage inde i en Grand Tour, og det går op for dig, hvor vigtigt det, du foretager dig, er, og hvor sammentømret holdet virkelig er,” sluttede Juul-Jensen.

 

Christopher Juul-Jensen er en del af Orica-Scotts bruttotrup til Vuelta a España, som køres fra den 19. august til den 10. september.

 

Du kan sætte dit managerhold til Vueltaen her.

LÆS OGSÅ:

Adam Yates: Vi har flere kort at spille end de andre »

Chaves: En rigtig sindssyg etape »

Chaves: Det er vores hemmelighed »

Corts holdkammerat viste vejen til sejr i Holland »

Orica-Scott forlænger med stærke hjælperyttere »

SENESTE

TIRSDAG

MANDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk