Jumbo bliver fra næste år og indtil 2023 enlig hovedsponsor for hollandske Team LottoNL-Jumbo, der derfor kan arbejde med langsigtede planer.
Annonce
Den hollandske supermarkedskæde Jumbo har forlænget og forøget deres aftale med LottoNL-Jumbo for de næste fem år. Dermed er holdets fremtid sikret, selvom aftalen med den anden hovedsponsor, Lotto, udløber efter denne sæson.
Jumbo indtager pladsen alene som hovedsponsor for det hollandske hold, hvis direktør Richard Plugge naturligvis er glad for aftalen.
”Det er fantastisk, at Jumbo vil bære holdet på deres skuldre,” siger han til holdets hjemmeside og påpeger, at kontraktens længde giver gode muligheder for udvikling.
”Vi vil gerne arbejde med ryttere, vi selv har trænet, og som har udviklet sig med os. Jumbo giver os nu med denne langsigtede plan mulighed for at bygge videre på vores solide fundament og holde fast på vores talenter længere."
Bortset fra 2013, hvor holdet en tid kørte uden navn på trøjen, har holdet siden starten af 80’erne været en stabil faktor i international cykelsport under forskellige navne, særligt fra 1996 til 2012 som Rabobank.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce