Selvom Lotto-Soudal ikke fik helt styr på den sidste etape og massespurt, som blev vundet af Bryan Coquard, så var Jens Keukeleires samlede sejr dog aldrig i fare.
Annonce
Den sidste etape af Baloise Belgium Tour skulle afgøres på mindre omgange af 13,8 kilometer, hvor Lotto-Soudal fik sat et godt tog op, men André Greipel fik åbnet sin spurt en tand for tidligt og blev oversprintet af Bryan Coquard, der slog sin landsmand Christope Laporte.
”Det var helt sikkert ikke en nem sidste dag, især i begyndelsen skulle vi virkelig være fokuseret på ingen farlige ryttere slap væk, og til sidst skulle vi være opmærksomme på de glatte veje på grund af regnvejret,” siger Jens Keukeleire.
Det belgiske mandskab har generelt haft stor succes i deres hjemland, hvor Keukeleire vandt samlet, Jelle Vanendert bliver nummer to og André Greipel nuppede pointtrøjen, da han blev nummer otte på sidste etape.
”Sidste års sejr var noget specielt, hvor jeg ikke forventede at vinde. Dette år har været anderledes, hvor jeg har misset meget af sæsonen med sygdom, så det er fedt at komme her og få noget optur,” afslutter Jens Keukeleire.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce