Det er ikke meget, man har set til den tyske Tour de France vinder fra 1997, Jan Ullrich, der måtte forlade cykelsporten i unåde efter Operation Puerto afsløringerne i 2006. Men nu er han igen trådt frem i offentligheden og ser glad og veltrænet ud.
Annonce
Den konkrete anledning var den 100. udgave af 1.1-løbet Rund um Køln, der løb af stablen i går, og hvor de ældre ryttere på startstregen givetvis genkendte manden med startpistolen: Nemlig den nu 42-årige Jan Ullrich, der viste sig offentligt for første gang i 10 år ved et stort cykelarrangement.
”Det var fantastisk. Jeg blev modtaget med klapsalver, og folk vil tage selfies sammen med mig. Normalt bryder jeg mig egentlig ikke om store offentlige forsamlinger, men her var det virkeligt sjovt”, sagde Ullrich efterfølgende til Radsport-News.
Og Jan Ullrich lignede sig selv som i gamle dage. Det vil sige .. de gamle dage, hvor han et godt stykke tid inde i sæsonen endelig havde fået kørt den gode mad og fadbamserne ud gennem benene og lignede en rigtig professionel cykelrytter.
”Jeg har gjort det ved at cykle igen. De første fire år sad jeg stort set ikke på en cykel. Så startede jeg så småt med at køre et par tusind kilometer om året, og så er det støt og roligt blevet mere hvert år. Sidste år kørte jeg omkring 10.000, og det bliver nok det samme i år. Jeg cykler igen. Jeg har en dejlig familie. Jeg er en lykkelig mand”.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce