Hyldgaard forlænger med Virtu
11. oktober 2017 21:09 af Benjamin LillelundFoto: Oliver Grenaa Visuals

Andreas Hyldgaard vil forsøge at fortsætte sin rivende udvikling på Team Virtu Cycling næste år.

I år fik Andreas Hyldgaard en rolig sæsonstart, men i efteråret viste han, hvad han er gjort af, da han lavede flere topresultat - blandt andet eksemplificeret ved en sjetteplads på en etape i det stærkt besatte Czech Cycling Tour.

 

De fornemme placeringer har nu skaffet Andreas Hyldgaard en fornyet kontrakt hos Team Virtu Cycling, hvor han skal fortsætte sin udvikling til den kommende sæson.

 

”Det var først i de sidste to til tre måneder, jeg ramte det niveau, jeg kan køre på. Jeg er sikker på, at jeg kan bygge mere på næste år, og at jeg også kan holde det niveau som minimum hele sæsonen. Det er målet fremadrettet. Det var først til DM, at jeg følte, jeg var der, hvor jeg hørte til," siger Andreas Hyldgaard i en pressemeddelelse.

 

Hyldgaard tilskriver sportsdirektør Michael Skelde en stor del af æren for, at han har løftet sit niveau i denne sæson.

 

"Nu er det første år, at jeg har været under Skeldes vinger, og jeg synes bare, det fungerer rigtigt godt. Han er god til at udvikle mig og skubbe mig i den rigtige retning. Det hjælper, og han er bare en af mange på holdet, der gør, at jeg udvikler mig rigtigt. Jeg leder efter mulighederne for at komme skridtet videre, og det er her, de bedste muligheder er.”

 

"Jeg synes, at jeg tager små skridt i den rigtige retning, og Skelde er god til at skubbe mig lidt ud over min comfort zone, og det er det, mit efterår har afspejlet, og mine forventninger er absolut ikke mindre til næste sæson. Jeg er sikker på, at jeg kan være med i toppen af mange af de store løb - både med landsholdet og med holdet," siger Hyldgaard.

 

Team Virtu Cycling har også offentliggjort en kontraktforlængelse med Niklas Larsen.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

TIRSDAG

MANDAG

SØNDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk