Verdensmesteren i enkelstart, Annemiek van Vleuten (Mitchelton-Scott), vandt i nat dansk tid 2. og sidste etape af Women’s Herald Sun Tour.
Annonce
Sidste etape bød på en 1,6 kilometer kort enkelstart, hvor de 81 ryttere blev sendt afsted en efter en. En kort enkelstart, hvor der var lagt op til, at sprinterne og enkelstartsrytterne skulle kæmpe om sejren, men der var ingen, som kunne røre Annemiek van Vleuten (Mitchelton-Scott), der vandt med et enkelt sekund ned til Katrin Garfoot (Australian Nationale Team).
Annemiek van Vleuten var 12 sekunder bagefter Brodie Champman (Australian National Team) inden den afsluttende enkelstart, men på trods af en sejr var det ikke nok til at vælte Brodie Chapman af pinden, der kørte ind på en 17. plads seks sekunder efter Annemiek van Vleuten, der måtte se sig henvist til den samlede andenplads. Podiet blev rundet af med Chloe Hosking (Alé Cipollini), der kørte ind i samme tid som Chapman på enkelstarten.
Danske Trine Schmidt (Team Virtu Cycling) kørte ind i 12. bedste tid, mens Linda Villumsen (Team Virtu Cycling) endte på etapens 11. plads og en samlet 10. plads, der blev den bedst placerede for Team Virtu Cycling Women.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce