I dag blev det offentliggjort, at Tour de France-arrangørerne har valgt den franske by Nice som Grand Depart-lokation i 2020. Dermed blev Danmark altså ikke værter i 2020, men folkene bag en dansk Tour-start er fortsat positive.
Annonce
Danmark har nemlig fortsat et skud i bøssen i forhold til starten på Tour de France i 2021. Derfor fortsætter det danske bud med endnu en kampagnerunde. Det er Sports Event Danmark, tre regioner, Beskæftigelses- og Erhvervsministeriet og fem kommuner, som forhandler for en dansk Tour-start.
Netop førstnævnte var også mekanismen bag den danske Giro d’Italia start i 2012 og VM i Landevejscykling, og direktør Lars Lundov er fortsat optimistisk omkring de danske chancer for en Grand Depart, det siger han i et interview med DR.dk.
”Jeg føler, at vi har et rigtig godt bud, som nu retter sig mod 2021. Det danske bud kan ASO rigtig godt lide, og de kan se nogle muligheder i det, så vi er bestemt stadig fortrøstningsfulde i forhold til en dansk Tour-start i 2021,” siger direktør i Sports Event Danmark Lars Lundov til DR.dk.
Foruden Danmark og naturligvis også eventuelle franske lokationer, er Norge og Storbritannien også potentielle startlokationer i 2021, da begge nationer har lagt billet ind på et bud akkurat som Danmark.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce