Bundrutinerede Marc Hester får tyske Leif Lampater som makker i det københavnske 6-dagesløb i Ballerup til februar. De to dannede også par i 2014, med stor succes.
Annonce
Marc Hester er en bunrutineret herrer, når det kommer til det der med at køre 6-dagesløb. Siden 2006 har han deltaget i samtlige udgaver af det københavnske løb i Ballerup Superarene - i 2012 lykkedes det ham sågar at vinde det.
I år vil han igen være til start, og denne gang skal han køre i par nummer 9 med tyske Leif Lampater, som han også dannede par med i 2014. Her var de med i kampen om sejren helt til det sidste, hvor de dog måtte tage til takke med en tredjeplads.
”Jeg er glad for igen at skulle køre med Lampater. Sidst vi kørte sammen, var vi utroligt tæt på at vinde. Det resultat håber jeg, at vi kan forbedre imod et stærkt felt igen i år. Det er ikke tit, jeg har en makker, jeg kan læne mig op ad, så meget som jeg kan med Leif. Det håber jeg, bliver en fordel i det lange løb,” siger Marc Hester i en pressemeddelelse fra løbet.
6-dagesløbet i Ballerup starter den 1. februar og slutter den 6.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce