Dylan Groenewegen fik et mindre gennembrud, da han sidste år vandt på Champs-Élysées, men har ikke kunnet køre med om sejrene på de første etaper af Tour de France. Det har fået nogle kritikere til at tvivle på ham, mener han, hvilket han synes han svarede på i dag med sin første sejr i årets Tour de France.
Annonce
Når man vinder 21. etape af Tour de France på Champs-Élysées, så plejer det at være en ret god indikation på, at man er en af verdens absolut bedste sprintere. Det er der i øvrigt mange andre ting, der også indikere omkring Dylan Groenewegen, der alene i år har vundet ti sejre - den seneste på dagens etape i Tour de France.
Men hollænderen startede ikke årets Tour de France perfekt. På de første to etaper var han langt fra sejren, hvilket fik flere kritikere til at mene, at han endnu ikke har, hvad der skal til for at vinde en etape i et Tour de France. Men den hollandske sprinter mener selv, at dagens sejr er svar på tiltale.
”Mine ben var ikke til at vinde på de første to etaper af Touren, men nogle mennesker dragede den konklusion, at jeg ikke ville kunne vinde en Tour de France-etape. Så jeg er glad for, at jeg lod benene svare kritikerne i dag. Mit hold har støttet mig hele vejen, og jeg har følt mig bedre og bedre kørende siden fjerde etape,” siger Dylan Groenewegen til Tour de France’ officielle hjemmeside.
Med dagens sejr er den bare 25-årige sprinter oppe på 31 af slagsen. Han få muligvis en mulighed for at øge det antal i morgen, når feltet skal ud på endnu en etape uden alt for mange højdemeter.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce