André Greipel måtte i går forlade årets Tour de France, og tyskeren slår fast, at en af årsagerne til dette er, at han er en fair sportsmand.
Annonce
André Greipel måtte torsdag forlade årets Tour de France. Den hårde bjergetape til Alpe d'Huez blev for meget for den store tysker. Allerede efter få kilometer på Col de la Madeleine, som var den første stigning rytterne skulle køre opad, slap André Greipel feltet.
Den tidligere tyske mester havde holdkammeraterne Jasper De Buyst og Marcel Sieberg ved sin side. På Col de la Croix de Fer måtte Greipel dog stod af og forlade løbet sammen med holdkammeraten Marcel Sieberg. Det er første gang i løbet af de otte gange, at tyskeren har deltaget, at han må forlade løbet.
"De sidste tre dage var ikke lette og for svære for mig," forklarer André Greipel.
"Jeg vidste, at det ville være endnu en hård dag i sadlen. Jeg kunne kun håbe, at feltet ville køre ret langsomt op ad den første stigning, men det var desværre ikke tilfældet."
"Andre ville vælge at holde fast i holdbilen, men hvis jeg ikke kan komme til mål på egen hånd, så tager jeg hellere hjem. Jeg er ikke ked af det; Jeg er realist og en fair sportsmand," påpeger Greipel.
Dermed er Lars Baks Lotto Soudal hold nede på kun fire ryttere. Tidligere er Tiesj Benoot og Jens Keukeleire også udgået. 24 ryttere er nu alt i alt udgået af årets Tour de France.
Se masser af video fra årets Tour de France i Feltet.dks nye videosektion
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce