Greipel efter sejr: Det var ikke uden forhindringer
25. maj 2018 13:07 af Christian BergFoto: A.S.O. / Alex Broadway

"Gorillaen" har været rigtigt godt kørende i maj, hvilket han beviste igen i går.

André Greipel har været forrygende i årets Belgium Tour, hvor han har vundet to etaper ud af to mulige. I går punkterede han endda i sidste sving men formåede alligevel at holde konkurrenterne bag sig på de afsluttende meter i Knokke-Heist.

 

Efterfølgende roste han sine holdkammerater på Lotto Soudal rigtig meget, da han blev afleveret helt perfekt. Det var meget opmuntrende for den tyske supersprinter, der især talte positivt om Jasper de Buyst, der var sidste mand i Greipels tog.

 

”Jeg er meget tilfreds med min anden etapesejr. Det var ikke en nem spurt, da det steg en smule, men jeg timede det perfekt, og jeg havde selvfølgelig et godt leadout. Jeg følte mine modstandere nærme sig, men jeg formåede at holde dem bag mig,” siger Greipel i en pressemedddelse.

 

”Det er altid dejligt, når det går efter planen, selvom det ikke skete uden forhindringer. Jeg gled i det sidste sving, og jeg bemærkede, at jeg fik en punktering. Jeg kunne blot håbe at holde til mål, og det gjorde jeg heldigvis. Jeg formåede at blive i Jasper De Buysts hjul, der igen kørte et stærkt leadout for mig.”

 

André Greipel har vundet fire ud af de sidste syv etaper, han har kørt.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

LØRDAG

FREDAG

TORSDAG