André Greipel, der ikke har fået sin karakteristiske etapesejr endnu i årets Tour de France, ser konkurrenternes styrke, og ikke egen svaghed, som årsagen.
Annonce
André Greipel har ikke haft et specielt tilfredsstillende Tour de France, med to tredjepladser som indtil videre bedste resultater. Specielt Marcel Kittel har været mindst ét niveau over, og Greipel har dermed ikke fortsat sin stime med mindst en etapesejr pr Grand Tour. Indtil videre, i hvert fald. For Kittel er udgået, og Greipel har dermed en stor mulighed på Champs Élysées på Tour de Frances afsluttende etape. Selvom Greipel ikke har hentet de store resultater indtil videre, er han, ifølge sig selv, ikke svagere end normalt.
“Du bliver slået af en grund, og Kittel har været stærk, og jeg var aldrig tæt på sejr. Du bliver nødt til at håndtere det og acceptere det. Der var simpelthen hurtigere fyre end mig i spurterne. Mine data viser, at jeg er lige så hurtig, som jeg plejer. Jeg bliver ikke ældre eller langsommere, det er de andre, der har været bedre,” sagde Greipel til Cyclingnews.
Greipel har dog vist sig sin sædvanlige holdbarhed, og eftersom mange sprintere, heriblandt Kittel, ikke har klaret sig hele vejen til Paris, er Greipels chancer bestemt større, end de var i starten af løbet.
”Vi vil arbejde på at vinde på Champs Élysées. Vi vil se, hvordan Touren slutter. Touren slutter på Champs Élysées, lige på målstregen, forhåbentlig med en sidste, succesfuld sprint endnu engang,” sagde Greipel.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce