Giro-direktør: Vi kunne ikke have ønsket os mere
30. maj 2018 15:13 af Christian BergFoto: ANSA - PERI / DI MEO / ZENNARO

Giro d'Italia 2018 var den perfekte kombination af nutiden og fortidens måde at køre cykelløb på, hvis man spørger Mauro Vegni.

Årets første Grand Tour blev afsluttet i onsdags, da Giro d'Italia nåede støvlelandets hovedstad, Rom. Efter tre etaper i Israel og 18 i løbets hjemland trak Chris Froome sig ud som vinder af den meget spændende udgave af løbet.

 

Løbsdirektør, Mauro Vegni, var efterfølgende yderst tilfreds med, hvordan løbet formede sig. Den 59-årige italiener var faktisk så glad for den 101. udgave, at han ikke kunne se, hvordan det skulle have udartet sig bedre.

 

”Froomes sejr og den konstante usikkerhed om løbets resultat til sidste øjeblik gav spænding og holdt løbet i live til det allersidste. Jeg mener, at vi ikke kunne have bedt om mere i dette års Giro. På alle måder kombinerede den 101. udgave af ”Corsa Rosa” den sande essens af moderne cykling og elementer fra tidligere tiders episk cykelløb,” siger Vegni i en pressemeddelelse.

 

I år var første gang nogensinde, at en brite vandt Giro d'Italia.

DEL
KOMMENTARER
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

MANDAG

SØNDAG

LØRDAG