Gilbert: Det er en skør drøm men muligt
10. januar 2018 12:17 af Christian BergFoto: Sirotti

Gilbert drømmer om at gøre Eddy Merckx, Roger De Vlaeminck og Rik Van Looy selskab.

For to år siden lignede Philippe Gilbert en rytter, som var på vej ned efter mange år som en af feltets stærkeste rytter. I 2017 beviste han dog, at han stadig er en af de allerbedste i feltet, da han blandt andet sejrede i Flandern Rundt, og belgieren er nu en mand på en mission.

 

Med sin sejr i ”De Ronde” har Gilbert nu vundet tre ud af de fem monumenter, og nu vil han vinde de to, han mangler. Quick-Step Floors-rytteren satser dermed meget på Milano-Sanremo og Paris-Roubaix i år, men han ved, at det langt fra bliver nemt.

 

”Det er en stor motivation for mig. Selvom det er en skør drøm, er det muligt. I Sanremo er det dog ikke nemt at få noget til at ske. Man ser nogle gange, at en rytter som Peter Sagan er stærkest, men alligevel taber han,” sagde Gilbert ved holdets præsentation i Calpe.

 

”Når man kører Flandern og er den stærkeste, synes jeg ikke, at man kan tabe, for til sidst vinder den bedste. Det er det samme i Liège eller Roubaix, så hvis man er den stærkeste til start, har man en stor chance for at vinde, men i Sanremo er det anderledes.”

 

Philippe Gilbert har kørt Milano-Sanremo 13 gange, og han er to gange blevet nummer tre, mens han i sin eneste deltagelse i Paris-Roubaix tilbage i 2007 blev nummer 52.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

ONSDAG

TIRSDAG

MANDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk