Robert Gesink er tilbage på løbscyklen i begyndelsen af 2018, når han stiller til start i Tour Down Under.
Annonce
I sommerens Tour de France styrtede Robert Gesink voldsomt og brækkede ryghvirvlen, hvilket bragte en ende til den hollandske veterans sæson.
For en måned siden begyndte Gesink at træne igen, og nu er der sat dato på hans comeback. Det sker den 16. januar, når han sammen med resten af LottoNL-Jumbo står på startstregen i Tour Down Under.
Sådan skriver det hollandske medie De Telegraaf i hvert fald. Mediet kan også oplyse om, at Lars Boom ligeledes starter sæsonen i Australien, og at han ikke vil køre nogle cross-løb i vinterperioden.
Robert Gesinks bedste resultat i det australske WorldTour-løb er en sjetteplads tilbage i 2014, og i år blev han nummer otte i klassementet.
Hvis man skal tro De Telegraaf, kommer Robert Gesink også til start i Tour de France til sommer sammen med Dylan Groenewegen, Primoz Roglic, Lars Boom, Jos van Emden, Steven Kruijswijk, Timo Roosen, Koen Bouwman og yderligere en enkelt endnu unavngiven rytter.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce