Fernando Gaviria tog i dag årets 13. sejr, da han tog tredje sejr ud af tre mulige i Tour of Guangxi, på en etape der, ifølge Gaviria, var højspændt og ekstremt hurtig.
Annonce
Fernando Gaviria fortsatte i dag sit 2017-triumftog, da han igen vandt i Tour of Guangxi og dermed tog årets 13.(!) sejr. Mange husker colombianerens vanvittige optræden i Giro d’Italia, hvor han var den altdominerende skikkelse på de flade etaper, med sejr på hele fire af dem. Efter dagens etape fortalte han, hvordan han havde oplevet løbet.
”I dag var en mærkelig etape. Kort, virkelig hurtig, og de tre ryttere derude (Daniel Oss, Jack Haig og Nuno Bico, red.) var et virkelig godt udbrud. Finalen var sindssyg. Så mange ryttere ved fronten. Alle vil være forrest, og det er virkelig svært. I finalen gjorde [Max] Richeze det godt, og jeg havde benene til at tage sejren. Jeg er virkelig glad i dag.”
Gaviria fører nu løbet med 13 sekunder til Silvan Dillier, og det bliver spændende at se, om det colombianske megatalent rent faktisk kan gå efter den samlede sejr. Før starten var det vurderet at den afgørende etape er for hård til Gaviria og passer bedre til Julian Alaphiliippe, men med den form han viser, ville det være dumt at udelukke Fernando Gaviria.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce