EKSKLUSIVT

Fuglsang om bog: Skal give noget til fansene
18. juni 2018 15:11 af David BrunoFoto: A.S.O. / Alex Broadway

Jakob Fuglsang har netop udgivet bogen ”Drømmen om Regnbuestriberne og den gule trøje”. Selvom han endnu har flere år tilbage på cyklen, så føler han, at tiden var rigtig, det siger han til Feltet.dk.

Hvorfor nu, hvorfor ikke vente til karrieren er færdig, spørger Feltet.dk Jakob Fuglsang, da vi får tildelt nogle få minutter med det danske Tour-håb i forbindelse med lanceringen af ”Drømmen om Regnbuestriberne og den gule trøje”.

 

”Rasmus Staghøj (journalist og bogens medforfatter, red.) har spurgt mig flere gange, og til sidst tænkte jeg, at jeg havde historier nok til en interessant bog,” svarer Danmarks største cykelstjerne.

 

”Det er for at fortælle om min vej, hvordan den har været i cykelsporten indtil videre for at nå til, hvor jeg er nu. Det er for at give et indblik til den danske læser og til de danske fans, som følger mig. Forhåbentlig kan det give en bedre forståelse af, hvem jeg er som rytter og person, og at det hele ikke er faldet ned fra oven,” siger Fuglsang om formålet med at udgive bogen.

 

Ikke bange for negative reaktioner

”Drømmen om Regnbuestriberne og den gule trøje” er ikke ment som et kontroversielt indslag i debatten om cykelsporten, og den 33-årige dansker er derfor heller ikke bange for, at hverken kollegaerne i feltet eller cheferne, der udbetaler lønnen, har nogen negative reaktioner på bogen.

 

”Jeg har fra starten sagt, at jeg ikke har nogen vilde indrømmelser, jeg skal ud med, og jeg har ikke nogen kontroversielle historier på den måde,” siger han.

 

Løn er ikke et emne, europæiske sportsfolk normalt taler offentligt om. I bogen er Fuglsang dog ganske åben blandt andet om sin løn på Astana, hvilket han ikke mener er et problem.

 

”Om jeg vil ud med min løn eller ej, det er jo min egen beslutning,” siger Fuglsang.

 

”Drømmen om Regnbuestriberne og den gule trøje” kan købes nu i Feltet.dks Webshop, og du kan smugkigge lidt i bogen her. 

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

ONSDAG

TIRSDAG