Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Foto: A.S.O. / S. Boué

Frustreret kontinentalrytter havde benene til at udfordre Teuns

Del på Twitter
Del på Facebook

11.08.2017 kl. 11:02 af Nikolaj Corfitz Jensen.

August Jensen følte sig godt kørende på Arctic Race of Norways første etape, men grundet en taktisk fejl måtte han se sig slået af Dylan Teuns i finalen.

Norske August Jensen var i går tæt på at tage karrierens største sejr, da han var oppe imod nogle af sportens bedste i Arctic Race of Norway men alligevel formåede at snuppe andenpladsen på løbets første etape. Kun belgiske Dylan Teuns besejrede den 25-årige nordmand, som var ganske frustreret over sin kørsel i finalen.

 

”Jeg begik en fejltagelse,” indrømmede han efterfølgende til norske TV2.

 

”Jeg skulle have fulgt [Teuns]. Jeg havde benene til det og følte mig godt kørende. Argh! Det er så irriterende, at jeg ikke formåede at gøre det rigtige.”

 

I stedet for at følge BMC-rytterens tidlige fremstød på den sidste kilometer, holdt August Jensen sig til landsmanden Alexander Kristoffs hjul. Europamesteren måtte være manden, der skulle holdes øje med, mente han, men Kristoff var for længe om at åbne sin spurt.

 

Katusha-Alpecin-rytteren måtte tage til takke med syvendepladsen i en finale, der er lidt hårdere, end de behøver at være for hans skyld - August Jensen havde til gengæld masser at skyde med, men hans tøven kostede dyrt, da Teuns allerede havde sikret sig sin overlegne sejr, da hans konkurrenter fik ordentligt gang i cyklerne.

 

”En andenplads i så stærkt selskab er jo et godt resultat, men for fanden, hvor var jeg tæt på sejren i dag!” afslutter Jensen.

 

Team Coop-rytteren August Jensen forventes at skifte til Israel Cycling Academy og dermed blive professionel i den kommende sæson. Ifølge Procycling.no har der dog også været interesse fra Aqua Blue Sport, Cannondale-Drapac og Wanty-Groupe Gobert. 

LÆS OGSÅ:

Efterårssensation: Det bedste forsvar er angreb »

Teuns bukker: Løber suverænt med det hele »

LIVE nu: Følg den neglebidende finale på Arctic Race »

Optakt: 4. etape af Arctic Race of Norway »

August Jensen fik blackout efter sejr »

SENESTE

TIRSDAG

MANDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk