Sky-kaptajnen tager en masse positive ting med fra dagens etape i Tour of the Alps.
Annonce
Kongeetapen af årets Tour of the Alps skulle afvikles i dag, og på forhånd var der store interesse for, hvordan Chris Froome ville klare sig. Briten, der er i gang med at forberede sig til Giro d'Italia, kunne dog ikke gøre holdets forarbejde færdigt, og han måtte tage til takke med en fjerdeplads.
Efter løbet var klassementsstjernen dog fint tilfreds med, hvordan etapen forløb, og han er særligt positivt stemt, når det gælder holdkammeraternes præstation. Han har bestemt heller ikke tænkt sig at kaste håndklædet i ringen, når det gælder kampen om sejren i løbet.
”Jeg synes, at jeg er i en god position, når man tænker på, at mit primære fokus for den første del af sæsonen er at blive klar til giroen. Jeg er på sporet, og jeg er glad for, hvordan jeg har det. Jeg er også virkelig glad for holdets præstation i dag, og vi kan tage meget med videre,” siger Froome til Team Skys hjemmeside.
”Jeg kører så hårdt, jeg kan, og jeg har ikke tænkt mig at give op, fordi jeg blev nummer fire i dag. Der er stadig meget at køre for.”
Det er første gang, at Chris Froome kører Tour of the Alps.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce