Den 32-årige brite har ikke nogen målsætning forud for VM-enkeltstarten.
Annonce
VM-enkeltstarten hos herre elite er i kategorien over de meget udfordrende, da den slutter på toppen af Mount Fløyen, der stiger med 9,1 procent over 3,4 kilometer. Det har blandt andet lokket Chris Froome til Bergen, men han ser dog ikke sig selv som favorit, og han har ikke noget bestemt succeskriterie.
”Der er intet forventningspres på mine skuldre. Jeg vil bare gerne i gang og give alt. Jeg ved, at der er meget bedre enkeltstartsspecialister end mig og folk, der har fokuseret specifikt på at være klar til dette. Jeg er lidt en outsider, men jeg har det godt, så jeg giver det et skud og ser, hvad der er tilbage i benene,” siger Froome til Cyclingnews.com.
Den britiske stjerne, der både vandt Touren og Vueltaen i år, skal op i mod flere af verdens bedste enkeltstartsryttere. Han ser, at der er en bestemt rytter, som er et niveau over de andre, og her peger han på Tom Dumoulin.
”Han (Dumoulin, red.) kørte ikke Vuelta a España eller Tour de France, og jeg tror, at han har fokuseret på at være klar til dette. Jeg forestiller mig, at han er den store favorit,” siger Froome til Cyclingnews.com.
Sidst Chris Froome kørte VM-enkeltstarten var i 2009, hvor han blev nummer 18.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce