Yannis Yssaad har af flere omgange vist, at han er blandt de hurtigste franske ryttere på kontinentalniveau. Derfor tog han skridtet op på prokontinentalniveau, hvor det har knebet med sejrene på UCI-niveau indtil videre, selvom han var spået en anden skæbne.
Annonce
Yannis Yssaad kørte flere år på det franske Armee de Terre-mandskab, som tidligere udsprang af den franske hær. Mandskabet lukkede op til denne sæson, og derfor fik den hurtige franskmand tilbud fra det spanske Caja Rural hold.
Det har han indtil videre kvitteret med en etapesejr i Rhone Alpes Tour i Frankrig, mens han ellers mangler at ramme samme topform, som gav ham flere sejre i sidste sæson. Målet for den 24-årige franskmand er i længden at kunne høste flere UCI-sejre årligt, men det helt store gennembrud mangler altså endnu.
”Der var flere hold, som kontaktede mig, herunder Caja Rural og mit mål var at blive prokontinentalrytter og køre for et hold, som jeg ikke nødvendigvis vidste alt om. Jeg vil gerne lidt væk fra Frankrig og forsøge at ændre mit univers og opdage noget nyt. Jeg synes i en alder af 24 år, så er det godt at se, hvad der sker udenlands,” siger Yssaad til Cyclism’Actu.fr.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce