Siden VM for firmahold er blevet skabt, så har ingen danskere vundet en VM-medalje i holdtidskørsel, men i dag kom den første, da Cecilie Uttrup Ludwig vandt bronze med Cervélo-Bigla.
Annonce
Team Sunweb Women blev verdensmestre i holdtidskørsel søndag eftermiddag. De slog de regerende verdensmester Boels Dolmans og Cervélo-Bigla.
”Det var sindssygt fedt - og sindssygt hårdt,” forklarer Cecilie Uttrup Ludwig til Feltet.dk.
”Nøøøj, mand! Sådan en holdtidskørsel er seriøst noget af det hårdeste som findes. Man sidder bare på grænsen næsten hele løbet igennem.”
”Det er en virkelig fed disciplin og få et godt resultat, det er seriøst noget af det fedeste som findes. At stå på podie sammen med sit hold, det er så fedt. Det her gjorde vi sammen,” fastslår Cecilie Uttrup.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Første danske medalje ved VM i holdløb
Arrangørerne i Bergen havde indlagt en finurlig bakke med 13 kilometer til mål. Birkelundsbakken var 1,4 kilometer lang og har et gennemsnit på 7,2%. Et afgørende moment på enkeltstarten.
”Uhhh, det var hårdt. Det var kanon fedt. Der var mange ude på den bakke, som ligesom heppede en over. Hold nu op, det var virkelig hårdt. Jeg synes egentligt, det gik meget godt, og vi kan være rigtig stolte.”
Cecilie Uttrup Ludwig hører til de lette ryttere og skulle deres passe på sine holdkammerater opad, så holdet ikke gik i opløsningen, hvilket adskillige hold kom til.
”Det gælder om at få hele holdet med op over. For os bjergrytter skal vi ikke smadre holdet. Vi skal stadig køre hurtig, men ikke for hurtig. Det er en sindsygt svær balance at finde.”
Cecilie Uttrup Ludwig kan glæde sig over, at hun er den første danske rytter, som er med til at vinde en VM-medalje i holdløb for firmahold, siden holdløbet blev genindført ved verdensmesterskaberne i 2012. Det var danskeren ikke selv bekendt med.
”Hvor er det vanvigtigt, det vidste jeg ikke. Det kan jeg være stolt af. Det er meget fed lille fun facts,” smilte Cecilie Uttrup, før hun trillede ud af mixzone med medaljen hængende om halsen.
Du kan følge herrernes holdløb på Feltet.dk om lidt.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce