Flyvende Langvad og co. henter tredje sejr
20. marts 2018 11:25 af Jesper Johannesen Foto: Sportzpixs

Annika Langvad og Kate Courtney hentede den tredje etapesejr i træk i Cape Epic. Parret kørte solo de sidste 30 kilometer. 

I dag ventede der en 106 kilometer lang etape i verdens største mountainbike etapeløb - Cape Epic. Rytterne skulle køre cirka 2000 højdemeter. 



Igen var Annika Langvad flyvende og viste, at hun hører til blandt verdens allerbedste MTB-rytter, hvis hun ikke er den bedste. I dag kørte parret dog lidt mere konservativt i forhold til i går. Det danske/amerikanske par tog en sikker sejr, men parrets amerikanske makker Kate Courtney lignende til tider en rytter, der havde svært ved at følge danskeren hjul.

Efter etapesejren blev debutanten i Cape Epic, Courtney, spurgt om hun følte sig mere komfortabelt med løbet nu. 

"Komfortabelt er et meget stærkt ord, især når man cykler med Annika," griner Kate Courtney efter dagens etapesejr. 

Ingen tvivl om amerikaneren måtte grave dybt for at følge den danske verdens stjerne. "Det gælder om at holde fokus, det så vi i går, hvor vi havde en punktering. Vi bliver nødt til at gøre vores bedste i hvert eneste sekund af løbet." 

Langvad: Vi kørte med konservativt
Bag ved Specialized-parret kæmpede to andre par om at andenpladsen. Her var det Team Spur med Ariane Lüthl og Githa Michlels, som tog andenpladsen i en spurt foran Team Silverback-KMC med Mariska Strauss og Annie Last. Begge var over fire minutter efter Langvad og Courtney. 

"I går var virkelig hård for mig," forklarede Annika Langvad efter dagens sejr og påpegede, at det især var i starten af gårdagens etape, at danskeren havde det hårdt. Her angreb parret også flere gange. I dag var taktikken ændret. 

"I dag havde vi en meget konservativt holdning. Vi angreb med 30 kilometer til mål, og det var meget meget bedre," lød det var danskeren. 

Team Ascendis Heatlh med Sabine Spitz og Robyn De Groot blev fire, men tabte over 12 minutter. 

Samlet betyder dagens resultater, at Annika Langvad og Kate Courtney nu fører med 6 minutter og 31 sekunder ned til Ariane Lüthl og Githa Michlels (Team Spur) og 12 minutter og 26 sekunder ned til Mariska Strauss og Annie Last (Team Silverback-KMC). 

Justesen og Bundgaard i top 15
Benjamiin Justesten og Thomas Bundgaard havde også en god dag på cyklerne. Det danske par har desværre haft lidt problemer med deres UCI-registering, hvilket betyder, at de hver dag starter fem minutter efter det professionelle felt. Det gør, at de skal kæmpe hårdt i starten for at lukke hullet. 

I dag blev parret nummer 15 knap seks minutter efter Manuel Fumic og Henrique Avancini (Cannondale Factory Racing), som tog sejren i en spurtduel imellem hele fire far. Cannondale-parret vandt foran Nicola Rohr Bach og Daniel Geismayr (Centurion Vaude) og Alban Lakata og Kristian Hynek (Canyon Topeak). 
 


Samlet fører Manuel Fumic og Henrique Avancini (Cannondale Factory Racing) med to minutter og 23 sekunder ned til Jaroslav Kulhavy og Howard Grotts (InvestecSongoSpecialized), mens Nicola Rohrbach og Daniel Geismayr (Centurion Vaude) indtager tredjepladsen - 5 minutter og 37 sekunder efter. 

Thomas Bundgaard og Benjamin Justesen indtager 15. pladsen 19 minutter og 18 sekunder efter. 

Årets længste etape venter
Onsdag venter tredje etape, som er årets længste etape på 122 kilometer med 1800 højdemeter. Etapen slutter opad.

 

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

LØRDAG

FREDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk