Fernando Gaviria: Havde ikke det bedste forhold til Kittel
12. januar 2018 18:00 af Andy PedersenFoto: LaPresse - Di Alberto / Ferrari / Paolone / Spada

Med Marcels Kittels afgang fra Quick-Step tegner det til, at Fernando Gaviria bliver den ubestridte kaptajn på de flade veje. Sidste sæson kom det flere gange ned til direkte udvælgelse mellem Kittel og Gaviria, hvilket førte til, at de ikke fik det bedste forhold.

Det bekræfter Gaviria i hvert fald i et interview med spanske Marca. Her fortæller han om, at italienske Elia Viviani er kommet til holdet i stedet for Kittel, som nu kører for russiske Katusha. Tidligere har Gaviria og Viviani været rivaler på banen.

 

”Jeg kommer godt overens med Elia [Viviani red.] og han er ikke længere en rival som holdkammerat. Derudover taler jeg bedre med ham end med Kittel. Jeg forstår italiensk bedre. Kittel så man to gange om året, ved træningslejren i januar og samlingen i oktober. Det var et kompliceret forhold, fordi vi ikke snakkede så meget,” siger Gaviria til Marca.com.

 

Quick-Step har allerede på forhånd besluttet, at Bob Jungels får chancen for at køre klassement, mens Fernando Gaviria bliver ubestridt kaptajn på de flade veje. Det betyder, at jagten på at bære den gule trøje går ind allerede i den første uge.

 

”Alle fra Colombia vil gerne have den trøje. Nairo [Quintana red.] har forsøgt, Rigoberto [Uran red.] har forsøgt, men kun én har haft den i historien: Victor Hugo Peña i 2003. Men kan godt forsøge, da den første etape er relativt flad,” siger Gaviria. 

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

ONSDAG

TIRSDAG

MANDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk