Er din interesse for cykelsporten stærk, din viden og dit indblik stort og din lyst til at formidle om, hvad der rører sig, endnu større, er du måske en af vores nye nyhedsskribenter på Feltet.dk. Vi søger folk til at skrive om landevejscykling, MTB og cross.
Annonce
På landets - og Nordens - største hjemmeside om cykelsport følger og dækker vi fire af sportens største grene: Landevejscykling, mountainbike, banecykling og cykel cross. Feltet.dk formidler fra sportens største og vigtigste løb med både resultater, løbsreferater, reaktioner, portrætter, optakter og reportager.
Vi interviewer også selv ryttere og andre involverede i sporten, danske såvel som udenlandske, sætter fokus på interessante og relevante emner og lægger op til debat. Og derudover skriver Feltet.dk analyser om cykeludstyr og meget mere.
Skal 2018 være året, hvor du bliver en del af alt det - hvor du bliver en aktiv del af Feltet.dk - skal du læse med her. Vi søger for tiden nyhedsskribenter til vores dækning af særligt landevejscykling, MTB og cross.
Er det noget for dig at blive en del af, skal du:
- Have en oprigtig og bredt funderet interesse i og viden om cykelsport
- Være indforstået med, at Feltet.dk dækker bredere end sportens store løb
- Skrive og formidle på et højt niveau og i et sikkert og fejlfrit sprog
- Være nysgerrig og have lyst til at dygtiggøre dig journalistisk
- Være indstillet på gennemsnitligt at bruge ca. 6-15 timer ugentligt
- Være fyldt 18 år
Til gengæld kan vi tilbyde dig:
- At blive del af et spændende og berigende fællesskab på Feltet.dk
- Muligheden for at træne dine journalistiske færdigheder, hjemme og på sigt i 'marken'
- Løbende feedback og sparring samt faglige seminarer
- Chancen for at få ekstra indblik i cykelsporten - på alle niveauer
- Muligheden for påtage dig større ansvar og dermed også opleve mere
- Løn efter aftale
Lyder det som noget for dig, skal du sende en mail til Jesper Johannesen på jesper@feltet.dk, hvori du kort fortæller om:
- Dig selv og din interesse for cykling, fx hvad du særligt er optaget af inden for cykelsporten
- Hvad du kan bidrage med, herunder om du har erfaring med at skrive, interviewe mv.
- Hvorvidt du ønsker at fokusere på landevejscykling og/eller terrænsport
Du vil blive kontaktet af os med henblik på en telefonsamtale og en kort skriveopgave, vi beder dig løse for bedre at kunne vurdere dine færdigheder.
Send din henvendelse inden den 2. januar 2018. Har du spørgsmål, kan du kontakte Jesper Johannesen på jesper@feltet.dk.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce