Colombianske Hodeg kom forbi frontduoen på de sidste meter, og dermed sikrede han sig sejren.
Annonce
Dagens etape i Tour de l'Avenir blev en rigtig neglebidder, da det var utroligt tæt mellem udbruddet og feltet. Efter de 139,1 kilometer fra Montrichard til Saint-Amand-Montrond nåede feltet akkurat at hente udbryderne på de allersidste meter, og det blev derfor til sejr til Álvaro José Hodeg.
Udbruddet bestod hele dagen af blot to ryttere i skikkelse af irske Michael O'Loughlin og italienske Francesco Romano. De fik maksimalt et forspring på fire minutter, og det så derfor ud til, at feltet havde godt styr på dem.
Med 20 kilometer til mål lå forspringet dog stadigvæk på to minutter og 40 sekunder, og feltet havde derfor meget travlt. De satte derfor tempoet gevaldigt i vejret, men da de forreste kørte ind på den sidste kilometer, lå afstanden på 15 sekunder.
Det så derfor ud til, at frontduoen skulle afgøre sejren imellem sig, og der gik for alvor taktik i den. Det udnyttede feltets sprintere, der blæste forbi med Hodeg i front, mens Alan Banaszek og Konrad Gessner tog anden- og tredjepladsen. Udbruddet var så tæt på stregen, at O'Loughlin blev nummer syv. I klassementet skete der ingen forskydninger.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce