Ewans sportsdirektør: Sprintertoget har ikke fungeret
22. juni 2018 20:58 af Christian BergFoto: A.S.O. / Getty Images

Matt White vil hellere satse alt på Adam Yates i sommerens Tour de France.

Det vakte stor opsigt, da Mitchelton-Scott offentliggjorde deres hold til Tour de France, fordi Caleb Ewan ikke var udtaget. Den 23-årige sprintkomet havde ellers lagt sin sæson an på den franske Grand Tour, men alligevel blev han fravalgt.

 

Det australske WorldTour-hold har nemlig valgt at satse 100 procent på Adam Yates, der skal køre efter et klassementsresultat. Mitchelton-Scotts sportsdirektør, Matt White, forklarer, hvorfor de endte med at vrage Ewan.

 

”Vi har lagt meget arbejde i sprintertoget over de sidste to år, men det virkede ikke, som det skulle. Vi blev nødt til at tage en beslutning, om hvorvidt vi ville satse på dem begge eller bruge alt vores energi på Adam og dem omkring ham,” siger White til Cyclingweekly.com.

 

”Det er svært, når man har en 23-årig, der aldrig har kørt Tour de France, og så har Adam Yates, der har været i form og leveret resultater hele året inklusiv i Dauphiné tidligere på måneden.”

 

Adam Yates blev nummer fire i Tour de France i 2016.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

SØNDAG

LØRDAG